Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Så er det nu: Gratis festival vender tilbage til Aarhus

Foto: Stella Polaris
Foto: Stella Polaris

Mange hundrede danske og udenlandske artister har optrådt på Stella Polaris, siden første udgave fandt sted i Vennelystparken i Aarhus tilbage i 1997.

Og heldigvis er den populære festival nu tilbage, hvor det hele startede.

Lørdag 16. august 2025 indtager endagsfestivalen nemlig Smilets by med en fest i Vennelystparken, hvor alle er velkomne – fra de helt små i børneområdet til musikelskere i alle aldre ved hovedscenen.

Stella Polaris er verdens største chill-out-festival, hvor musikkens tempo eller rytmiske element er nedtonet, og stemningen er i fokus.

Fri entré hele dagen

Festivalen er som altid tro mod sit udgangspunkt: en gratis, åben begivenhed, hvor alle er velkomne, og hvor musikken danner centrum for en helhedsoplevelse, hvor stemning, omgivelser og musik smelter sammen.

Årets program er kurateret med fokus på at skabe samspil mellem vækstlag, talenter og etablerede navne. Ikke som modsætninger, men som dele af et samlet lydbillede og stemning, hvor generationer og udtryk sameksisterer og komplementerer hinanden.

Det skriver Stella Polaris i en pressemeddelelse.

Vennelystparken danner den ideelle ramme for oplevelsen: et grønt, bynært åndehul, hvor scenografi, lydbillede og de naturlige omgivelser er valgt og sammensat for at katalysere nysgerrighed, forstærke nærvær og åbne sanserne.

Stella Polaris i Aarhus er hvert år både en hjemkomst og et skridt frem; en lydrejse under åben himmel og en levende forbindelse mellem fortid, nutid og det der venter.

Stella Polaris

Lørdag d. 16. august 2025
Tidspunkt: kl. 12.00–21.00
Entré til festivalen er gratis

Tidsplan: 

12.00-13.00 Nicka

13.00-13.45 Martha Elisabeth

13.45-14.30 Jaquita

14.30-15.00 Nicka

15.00-16.30 Kontinuum

16.30-17.15 Nicka

17.15-18.00 Mike Sheridan

18.00-21.00 ID3.lab

Der vil som altid være gratis entré hele dagen, så man kan komme og gå, som man vil.

Stella Polaris plejer at være en hamrende hyggelig sommerbegivenhed, hvor man har lyst til at blive hængende i timevis.

Læs mere om festivalen lige her

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.