Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis fadøl og fodbold: AGF inviterer studerende til storkamp

Af Redaktionen
Foto: AGF
Foto: AGF

Byens studerende er inviteret til fadøl og fodbold på søndag, hvor AGF spiller årets sidste Superligakamp hjemme mod FCK.

Det sker til Studiernes Tribunefest, som AGF har afholdt med mellemrum siden 2019.

Nu afholdes arrangementet for tredje gang foran Ceres Park, hvor der er fest ved det store telt i AL Bank Fanzonen fra kl. 11.30 søndag d. 13. november.

Her vil der være et eksklusivt pre-match område, hvor AGF byder på øl til studievenlige priser samt musik og mad før kampen.

Husk dit studiekort, for det er din adgangsbillet til området.

Vild oplevelse i vente

Det er en rigtig god idé at komme tidligt, for AGF og Ceres giver en gratis fadøl til de første 500 studerende i pre-match området.

Under kampen er et stort område ved Super1Rent Tribunen (D) reserveret til alle de studerende, og her venter også en overraskelse fra Ceres, lyder det hemmelighedsfuldt fra AGF.

Gratis fadøl og fodbold: AGF inviterer studerende til storkamp
Foto: AGF

Det er gratis for de studerende at deltage i arrangementet, der afvikles i samarbejde med Studenterhus Aarhus.

Invitationen gælder for alle studerende i byen – så længe du har et studiekort.

“Er du studerende i Aarhus og endnu ikke blevet inviteret med til Studiernes Tribunefest, så spørg på dit studie, hvordan du kommer med,” skriver AGF.

Allerede nu er der solgt over 15.000 billetter til kampen, og AGF melder, at kampen nærmer sig udsolgt.

Der er med andre ord en vild oplevelse i vente for byens studerende søndag på Ceres Park.

Del artikel

Andre læser også