Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis is i vente: Paradis skyder den nye sæson i gang

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Paradis Is
Foto: Paradis Is

Foråret er i gang, og sommeren kan så småt skimtes forude.

Vi er derfor nået til den tid på året, hvor isbutikkerne slår dørene op og skyder en ny sæson i gang.

Hos Paradis forstår de at gøre det med manér, så der er igen i år gratis is til folket, når isbutikken i Viby åbner lørdag.

I tidsrummet 11 til 13 kan du derfor smutte forbi og få to valgfrie kugler friskrørt is uden beregning.

En speciel festdag for alle

”Hos Paradis er denne dag en festdag! Det skal være en dag, hvor vi alle sammen med venner, familie og bekendte har behov for en lækker oplevelse.

Vi har fælles med vores partnere arbejdet hen over vinteren på, at denne dag skal være speciel for alle,” lyder det fra direktør Tim Eklund på Paradis’ hjemmeside.

Isen hos Paradis er som altid lokalt produceret med nøje udvalgte råvarer, så du får en frisk og cremet oplevelse.

2022 byder på nyheder fra iskæden, der har nye varianter – bl.a. endnu flere veganske is – og nye butikker på vej i den nye sæson.

Tilbage er der vist bare at sige: Vi ses til is, i Paradis!

Hvad: Gratis is hos Paradis
Hvor: Viby Ringvej 10
Hvornår: Lørdag d. 5. marts kl. 11-13

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien