Gratis koncert: Folkekær sanger optræder i midtbyen

Han er kendt for hits som ‘Smukkere End Smuk’, ‘Dårlig Sex’ og ‘Præsident I USA’.
Og lørdag giver han koncert under åben himmel i midtbyen i forbindelse med årets Aarhus Jazz Festival.
Alle er velkomne til koncerten med Thomas Buttenschøn, som er ganske gratis at overvære.

Den starter kl. 20.00 på Klostertorvet foran Café Smagløs.
“Hans netop aflyste tour Doin’ My Drugs handler om, hvordan vi kan besejre HIV med oplysning gennem musik. I disse tider kræver det enormt meget glæde og hjerte.
Thomas har om nogen noget på hjerte og spreder glæder, hvor end han kommer,” lyder det fra arrangøren her
Hvad: Gratis koncert med Thomas Buttenschøn
Hvor: Klostertorvet
Hvornår: Lørdag d. 16. juli kl. 20.00