Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med unik udsigt over Aarhus: Gratis koncerter med flere af landets dygtigste musikere

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Salling
Foto: Salling

Aarhus Jazz Festival nærmer sig med hastige skridt.

Faktisk er der nu kun otte dage, til festlighederne blæses i gang, og det bliver muligt at opleve et væld af dygtige jazzmusikere flere steder i byen.

Hvis du foretrækker at nyde din jazz med udsigt, vil vi anbefale at slå vejen forbi Salling Rooftop mellem 9. og 16. juli.

Her vil en perlerække af landets dygtigste musikere nemlig spille koncerter under åben himmel, og det er ganske gratis at overvære.

Her er programmet:
Lørdag d. 9. juli kl. 13-15: Frederik Vuust, Mikkel Vuust, Peter Vuust, Christian Vuust og Clara Vuust
Søndag d. 10. juli kl. 13-15: Uffe Steen og Peter Vuust
Mandag d. 11. juli kl. 13-15: Ebba Dankel og Peter Vuust
Tirsdag d. 12 juli kl. 13-15: Hans Esbjerg og Peter Vuust
Onsdag d. 13. juli kl. 13-15: Nikolaj Hess og Peter Vuust
Torsdag d. 14. juli kl. 13-15: Mathias Heise og Peter Vuust
Torsdag d. 14. juli kl. 16-18: Henrik Grunde, Mikkel Vuust og Peter Vuust
Fredag d. 15. juli kl. 13-15: Mads Bærentzen og Peter Vuust
Fredag d. 15. juli kl. 16-18: James Loveless, Uffe Steen, Mikkel Vuust og Peter Vuust
Lørdag d. 16. juli kl. 13-15: Michael Bladt og Peter Vuust
Lørdag d. 16. juli kl. 16-18: Frederik Vuust, Mikkel Vuust og Peter Vuust

Den opmærksomme læser studser nok over, at navnet Peter Vuust går igen på programmet – der er altså tale om en af landets absolut dygtigste bassister, som du kan opleve i et væld af kombinationer.

Peter Vuust har nemlig spillet på mere end 100 pladser og har optrådt sammen med internationale stjerner som Tim Hagans Mal Waldron, Ted Curson, Jukkis Uotila og mange flere.

Som bassist er han kendt for sin groovy spillestil, og han har endda været nomineret til en DMA (Danish Music Award) for cd’en ‘September Song’. Til daglig er Peter Vuust professor ved Aarhus Universitet og Det Jyske Musikkonservatorium samt leder af ”Center for Music in the Brain”.

Hele ugen under Aarhus Jazz Festival kan du altså opleve hans evner på bassen i et væld af kombinationer.

Og dét endda ganske gratis, med unik udsigt over byen og med masser af kold fadøl på hanerne.

Fristende, ikke? Vi ses på Rooftop i jazz-ugen!

Hvad: Gratis jazz med udsigt
Hvor: Salling Rooftop
Hvornår: 9. – 16. juli

Læs mere om eventet og musikerne her

Del artikel

Andre læser også