Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis parkering i Aarhus Midtby: Skal skubbe gang i bylivet igen

Af Freja Dumont
Foto: dokk1.dk
Foto: dokk1.dk

Bylivet i Aarhus skal blomstre igen efter genåbningen.

Derfor har DOKK1 Parkering besluttet sig for at yde “lokalhjælp” i form af to timers gratis parkering til alle, som i de kommende måneder skal ind til byen for at shoppe, på museum eller på restaurant.

Danskerne har sukket efter åbne butikker og muligheden for at gå på café eller restaurant. Og de har længtes efter muligheden for igen at komme på museum eller gå til koncerter.

På den anden side af de lukkede døre har både kulturinstitutioner og private erhvervsdrivende trippet for at byde kunder og gæster indenfor igen.

”Lokalhjælp” til naboerne i byen

Det har været en lang corona-vinter, men nu gives der drypvis grønt lys for genåbningen – og det skal fejres, så der igen kan komme liv i gaderne. Det mener DOKK1 Parkering, som derfor i den kommende periode vil tilbyde “lokalhjælp” til naboerne i byen.

Det sker i form af to timers gratis parkering i DOKK1 til alle, der skal ud at spise, en tur i biografen eller besøge et museum. Eller som bare vil opleve det summende liv i byen, som vi engang kendte den.

”Vi skal stå sammen om at få livet tilbage i byerne og gang i butikkerne, og vi vil gerne give en hjælpende hånd til lokalsamfundet.

Derfor forærer vi en lille genåbningsgave til vores naboer i form af to timers gratis parkering, så de igen kan få gang i deres forretninger,” siger Tom Laursen, administrerende direktør i Securitas, der driver DOKK1 Parkering.

Skal få folk til at bruge byen mere

Hos Aarhus City Forening glæder man sig over tiltaget, som forhåbentlig kan få endnu flere folk til at bruge byens mange muligheder:

”Det glæder mig utroligt meget, at Securitas og DOKK1 Parkering vælger at tilbyde byens kunder og besøgende to timers gratis parkering og på den måde støtte op om handels- og bylivet i Smilets By, der som bekendt – ligesom i resten af landet – har lidt voldsomt under corona-pandemien og nedlukningerne.

Vi byder det gratis parkeringstiltag i DOKK1 meget velkomment, og håber, at det kan få flere folk til at bruge byen generelt og støtte op om Aarhus Citys handelsliv, kulturlivet, spisesteder med videre, når de igen får lov at åbne op, siger Claus Bech,”  direktør for Aarhus City Forening.

Sådan får du de to timers gratis parkering

Alt, du skal gøre, er: SMS ”DOKK1åben” til 1919 og få 2 timers gratis genåbningsparkering i DOKK1.

Når du har modtaget din rabatkode på SMS, skal du først indtaste den i betalingsterminalen, når du afhenter din bil efter at have hygget dig i byen.

Tilbuddet gælder i perioden 29. marts til 31. maj 2021 (begge dage inkl.).

SMS’en koster alm. SMS-takst. Bemærk du kun kan bruge rabatkoden én gang.

Læs mere på www.dokk1-parkering.dk

Del artikel

Andre læser også