Greatest: Live-koncert og festuge-menuer på Skt. Knuds Torv
Om ganske få dage vil Aarhus’ gader og stræder sprudle af livlige Festuge-aktiviteter. Udover det officielle Aarhus Festuge-program kan aarhusianerne opleve live-koncert og festugevenlige menuer hos madmarkedet på Skt. Knuds Torv.
Lørdag den 1. september, i tidsrummet klokken 14.00-17.00, spiller den festlige og energifyldte trio Greatest. Det sker på Skt. Knuds Torv udenfor Aarhus Central Food Market, og koncerten er gratis at opleve.
”Vi ønsker at bidrage til den kæmpe byfest som Aarhus Festuge er, og vi glæder os helt enormt til at få besøg af Greatest. De tre Aarhus-drenge, som spiller både danske og udenlandske hits, er en vitaminindsprøjtning til festen og spiller med stor energi og nerve. Byens torve er et yndet mål for aarhusianerne i festugen, og det er vores ambition, at Skt. Knuds Torv også skal være et hyggeligt og velsmagende stop på ruten,” fortæller Signe Høyer, kommunikationsmedarbejder hos Aarhus Central Food Market.
Fem festugevenlige menuer
Flere af boderne på Aarhus Central Food Market disker op med særlige, festugevenlige menuer. Hele festugen igennem kan de aarhusianske festuge-deltagere for eksempel få:
- Den budgetvenlige: ”Øl-hunden” – en gourmet-hotdog fra Kählers madbod og en Carlsberg Classic fra Foodie-bar til 100 kroner.
- Den sociale: 4 store fadøl – betal for 3 fadøl i Foodie-bar. Vælg imellem Tuborg Rå, Tuborg Classic, Grimbergen Double, Jacobsen Brown Ale, Jacobsen Pale Ale, Masters Brew IPA og Carlsberg 1883.
- Den overdådige: Tapas-platten med rejer i aioli, trøffelskinke, patatas bravas og gourmet-burger fra l’Cobert de CANblau sammen med et glas sangria fra Foodie-bar til 190 kroner.
- Den sofistikerede: En portion Black Garlic ramen fra Ramen Takumi og en kinesisk øl (vælg mellem Hitachino Nest White Ale og Hitachino Nest Red Rice Ale) fra Foodie-bar til 175 kroner.
- Den hurtige: En valgfri wrap fra Ren & Stærk med en Nybro saft fra Foodie-bar til 115 kroner.
Aarhus Central Food Market har åbent alle ugens dage fra kl. 11.30.
Se en oversigt over alle markedsboderne på www.aarhuscentralfoodmarket.dk