Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop meldt ud: Grøn annoncerer to nye topnavne

Foto: Grøn Koncert
Foto: Grøn Koncert

I dag udvider Tuborg og Muskelsvindfonden årets Grøn-plakat med yderligere to navne.

Det er nemlig URO og Benjamin Hav & Familien, der slutter sig til årets line-up og dermed skal turnere de danske landeveje med resten af lineuppet, der allerede tæller Gilli, Medina, Pil og Kalaset.

Grøn besøger otte danske byer fra den 17.-27. juli 2025, og der er tæt på fulde huse hele vejen rundt, da alle billetter i seks byer allerede er revet væk på rekordtid. Der er kun billetter tilbage i Aalborg og Esbjerg.

Det skriver Grøn i en pressemeddelelse.

Får debut på Grøn

Mens Benjamin Hav & Familien debuterede på Grøn i 2023, så er det første gang, at URO er med på turnéen.

Bag kunstnernavnet URO står Jeppe Kronback, og han er en af Danmarks mest lovende nye artister.

Med over en halv million månedlige lyttere på Spotify og hits som “Føles godt” (feat. Mekdes), “Godthåbsvej” og “Tænker Ik På Andre” sammen med Suspekt, har han for alvor markeret sig på den danske musikscene.

Men for URO handler musikken og hans optræden på Grøn ikke kun om hits og streams – det handler også om at bidrage til noget større.

“At være med på Grøn er noget helt særligt for mig. Det handler ikke kun om musikken, men om at kunne gøre en forskel. At støtte Muskelsvindfonden og være en del af noget, der virkelig betyder noget.

Jeg føler mig ydmyg over at kunne bidrage til at gøre livet lidt lettere for dem, der kæmper. Det er den slags øjeblikke, hvor man virkelig mærker, hvad fællesskab kan,” lyder det fra URO.

Liveperformer uden stykke

Benjamin Hav & Familien debuterede på koncertkaravanen i 2023, hvor GAFFA beskrev deres live-performance som “overlegent musikalsk spilopmageri” og kvitterede med fem stjerner.

I år er Benjamin Hav & Familien tilbage, og de er mere end klar til endnu en gang at stå på scenen og tænde op for Grøn-energien.

“Det at spille på Grøn betyder alt for mig, faktisk. For at være helt ærlig. Publikum er kæmpe optur, de frivillige er kæmpe optur, de andre bands er kæmpe optur.

Det er et sted hvor alle er enige om at nu, i dag har vi det godt. I dag så gør alle deres ypperste for at være et fællesskab – en stor familie af glæde.

Og det er fanme sjældent i livet, at man møder de der store fællesskaber af meningsfuld varm energi. En energi man kan tage op på sit hoved ligesom en hjelm af varm honning der bare…

Det er en hovedbundsmassage af fuldstændig formidabel ufortyndet empati og lykke! Det er en dag i glædens tegn, og i det her tilfælde er det otte dage, ikke. Tag med!,” siger Benjamin Hav.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.