Har du undret dig?: Grønne plastic-dimser er dukket op i træer i Aarhus
Har du spottet en grøn plasticdims i et træ i Aarhus for nylig?
Der er netop blevet hængt grønne fælder op 42 forskellige steder i Aarhus Kommune.
Det skriver Aarhus Kommune i Facebook-gruppen Natur & Miljø.
Feromonfælderne, som de hedder, er udstyret med et duftstof, som tiltrækker voksne han-natværmere.
Ved hjælp af fælderne kan kommunen overvåge og kortlægge, om og hvor egeprocessionsspinderen har bredt sig, så de kan planlægge en målrettet indsats.
“På nuværende tidspunkt har vi ikke registreret fund af egeprocessionsspinderen,” lyder det fra kommunen.