Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Grov vold ved masseslagsmål: 19-årig slået med økse flere gange

Af anders@sommersangdigital.dk

21-årig mand sigtet for grov vold ved masseslagsmål i Ekkodalen i Aarhus

 

En 21-årig mand er blevet sigtet for at have begået kvalificeret (grov) vold ved det masseslagsmål, der mandag eftermiddag fandt sted i Ekkodalen i Aarhus V. Østjyllands Politi oplyser, at han er sigtet for at have slået en 19-årig mand flere gange på venstre arm med siden af en økse.

 

Omkring 20 personer deltog i slagsmålet, og flere af dem brugte forskellige slagvåben. De var alle væk, da politiet kom frem, men i løbet af dagen fik politiet anholdt seks personer, der var mistænkt for at have deltaget i slagsmålet.

 

Den ene af de seks mænd er den 21-årige, som i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet. De fem andre anholdte er blevet løsladt igen efter afhøring. De er sigtet for at overtræde Våbenloven.

 

 

Mobil politistation

Østjyllands Politi var efter masseslagsmålet synligt til stede flere steder i Aarhus for at gøre folk trygge og forhindre nye uroligheder.

 

I dag kører politiet sin mobile politistation til Ekkodalen, så beboere kan komme forbi og få en snak med politiet, hvis man føler sig utryg eller har spørgsmål til hændelsen i går. Man er også meget velkommen til at kigge forbi den mobile politistation, hvis man har nogen oplysninger om det, der foregik i går, som kan være relevante for politiet.

 

Den mobile politistation holder ved Ekkodalen tirsdag mellem klokken 13 og 16.

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.