Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Mad i byen Annonce

Menuen skifter hver dag: Mejlgades nye spisested byder på takeaway til små penge

guldvaerket-mejlgade-scaled
Guldværket er åbnet midt i Mejlgade.

Der er kommet nyt liv i lokalerne på Mejlgade 35.

Lørdag 1. november slog Guldværket dørene op på adressen, der tidligere husede OliNico – og åbningen blev lidt af tilløbsstykke.

Henrik Pihlkjær havde nemlig på forhånd lovet, at der ville blive uddelt 500 gratis boller med ost, hvilket fik folk til at stille sig i kø ude foran.

På et tidspunkt var køen mere end 100 meter lang.

“Folk stod jo i kø hele vejen forbi Vaca for at komme ind og få en gratis BMO. Til sidst måtte jeg dele bollerne i halve, for ellers var det slet ikke nok,” fortæller Henrik Pihlkjær, der endte med at dele 719 boller ud på dagen.

Alle retter fås som takeaway

Guldværket byder stadig på boller i formiddagstimerne, hvor man kan komme forbi fra kl. 10.00 og benytte sig af stedets morgentilbud, der består af en bolle med pålæg og en kop kaffe til 45 kroner.

Senere på dagen står den kolde og varme retter fra køkkenet, som både kan nydes i restauranten og som takeaway.

Menuen skifter hver dag: Mejlgades nye spisested byder på takeaway til små penge

Henrik Pihlkjær glæder sig over den gode start, men håber også, at endnu flere vil benytte sig af Guldværkets tilbud om mad ud af huset.

“Man kan få alle vores retter som takeaway, og man kan selvfølgelig også spise dem her. Men vi har kun 25 siddepladser, så der er ikke plads til alle,” fastslår Henrik Pihlkjær og tilføjer:

“Det hedder jo stik ind, stik ud, stik af – det slogan kommer nok til at stå på døren på sigt. Det er ikke nogen billig husleje, vi betaler, så der skal nogle penge igennem, og derfor vil vi rigtig gerne have sendt noget takeaway ud af døren.

Vores koncept er netop at sende mad ud af døren til små penge. Folk kan komme her og hente et veltillavet måltid mad og tage med hjem og nyde i hjemlige rammer.”

Menuen skifter hver dag: Mejlgades nye spisested byder på takeaway til små penge

Dagens ret og klassikere på kortet

Hver dag står Guldværket klar med en ny ret, og man kan løbende følge med i, hvad der står på menuen på restaurantens Facebookside.

Lørdag 22. november kan man fx få Boeuf Bourguignon med pomme purée, urter og brød til kun 95 kroner.

Derudover kan alle retterne fra Guldværkets tavlemenu ligeledes fås som takeaway.

Østers, pil selv rejer, pighvar cremesuppe, moules frites, fish and chips, entrecote med pommes frites og cæsarsalat er alle at finde på kortet – og ser man bort fra oksebøffen, koster samtlige retter under 150 kroner.

Menuen skifter hver dag: Mejlgades nye spisested byder på takeaway til små penge

Guldværket byder med andre ord på gedigne klassikere til skarpe priser.

Meget af det grønne på menuen kommer i øvrigt fra Pihlkjærs egen gård, hvor han blandt andet dyrker rodfrugter, grøntsager, bær, frugter og krydderurter.

Mejlgades nye spiseted holder åbent tirsdag – søndag fra kl. 10.00, hvor takeaway kan bestilles på telefon 23 84 38 54.

Du kan følge Guldværket her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.