Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hærværk og de hele dyr – åbningen nærmer sig

Af Line Ingwar Karlsen

Vi var tilfældigt et smut forbi den nye Restaurant Hærværk i Frederiks Allé. Den åbner 1. august, hvis alt går planmæssigt – og det gør det. Hvis du ser på billedet, så er bag de to store blanke vinduer, i bygningen med den grå facade, at Hærværk ligger.

Her kommer Hærværk til at ligge

Vi kunne i forbifarten nå at stille et par opklarende spørgsmål. Vi har, sammen med en del læsere, haft lidt svært ved at forstå, hvad det nye egentlig er ved Restaurant Hærværk. Flere journalister og madglade aarhusianere har diskuteret det i det skjulte, men ingen har skåret det ud i pap. Det forsøger vi så her.

 

  • Der bliver plads til 40 gæster godt fordelt i lokalet, på nær hærværksbordet, hvor der kan sidde 12 personer omkring.
  • Menukortet skifter dagligt. Det bliver dikteret af lokale og friske råvarer. Ikke kun økologiske, men friske, det er et must.
  • Menuen bliver først lavet, når man ved hvilke råvarer som kommer friske ind om formiddagen. Det er meget om til de lokale avlere at bestemme hvad er bedst.
  • Der bliver kun en menu dagligt – dog med flere retter, men ikke noget a la cartekort.
  • Menuprisen er 350 kroner. Vinmenuen koster også 350 kroner.
  • Handler direkte hos lokale avlere.
  • Køber hele dyr. Hvis der er noget som ikke passer ind, så sælger de det videre til andre restauranter i byen. En nøgleord for Hærværk er, at det skal give mening. Og det giver ikke mening ikke at bruge det hele. Alt kød modner man selv på Hærværk. Et stor synlig og nybygget modningsskab står fremme, så man kan se det.
  • Fisk får de direkte fra Skagen, Hvide Sande og Hanstholm.
  • Vinkort med mellem 150 og 200 flaske. Meget naturvin, men også meget som er traditionelt dyrket, det handler om hvad de selv drikker.
  • Opgør med de normer, de har oplevet efter mange år i restaurantionsbranchen. De vil dygtiggøre sig i det grundlæggende håndværk, og ikke styres af vanerne. Her er ingen dogmer og forkromede koncepter. De vil gøre tingene 100% efter hvad de mener er det rigtige. Så Hærværk komme med garanti ikke til at ligner noget af det, vi har set før. Det lover de fire gutter i hvertfald.
  • Deres opgave er at overraske gæsterne. Give dem noget som de ikke har prøvet før, og som de ikke har nærstuderet på et online menukort.
  • Personlighed er et omdrejningspunkt. De er der alle fire hele tiden. Så der bliver ingen ansatte.
  • Holder åbent 4 dage om ugen. Onsdag, torsdag, fredag og lørdag fra 17.30 til kl. cirka 22.00. Eller der lukker køkkenet, men ikke restauranten.
  • Lokalerne har i den ene side huset et hesteslagteri, men der i den anden var en forretning med herreekvipering. Det var fra i 1920’erne og 30’erne. Senere blevet hesteslagteren slået sammen med herreekviperingsforretningen. Men på den ene væk kan man stadigvæk se de gamle fliser på væggen. De er bevaret og nænsom restaureret. Der er synlig historie i de lokaler.
  • Det meste af indretningen er lavet specielt til Hærværk. Det er en snedker som har udført arbejdet. Han har blandt andet brugt meget genbrugstræ i sit arbejde. Som eksempel er borderne lavet af 30 årig gammelt gulvbrædder. Det kan man så ikke se.
  • Nogle af de lokale leverandører er folk som familien Hjorth fra Solbjerg (grønt og æg), Korsmedegård ved Randers(grønt, æg og bær), Urte Jon fra Horsens med urter og lidt mere, Slagter Kruse fra Tved med kød, Fisker Jakob med fisk fra Skagen/Hanstholm, vildt fra Jæger Poul. Man må da sige, at det kræver et vist lokalkendskab for at finde frem til de her folk.
  • Der er allerede nu åbent for bordbestilling på Restaurant Hærværks hjemmeside.

Det var lidt punkter fra mit stop hos Hærværk. Ude fra kan det godt se ud som om, at der har været lidt hærværk, men det er ikke tilfældet.

 

Restaurant Hærværk

Frederiks Allé 105, st. tv
8000 Aarhus C
Telefon +45 50 51 26 51
Mail: info@restaurant-hærværk.dk
http://restaurant-hærværk.dk

 

Smuk, smuk lampe på Hærværk i Aarhus_

Kødskab og klassisk loft på Hærværk i Aarhus_

Borde laver af gamle gulvbrædder - Hærværk i Aarhus_

De gamle klinker fra hesteslagterens tid - Hærværk i Aarhus_

 

 

Del artikel

Andre læser også