Rykkede ud til Ringgadebroen: Hærværk førte til intens politijagt
Sent onsdag aften hastede politiet til området under Ringgadebroen, hvor en opmærksom togfører netop havde slået alarm.
Klokken 23.26 ringede togføreren og fortalte, at han havde set nogle mænd stå og spraye graffiti på flere parkerede tog ved Thomas Koppels Gade.
Mændene var ikke umiddelbart til at se, da politiet kom frem, men da betjentene gik rundt mellem togene, begyndte to mænd, der havde gemt sig bag en vogn, pludseligt at løbe.
Læs også: Mand gik amok: Affyrede fyrværkeri midt i lyskryds Risikerer større erstatningskrav
Det lykkedes en betjent at indhente en 26-årig mand, der blev anholdt på stedet, mens hans makker nåede at stikke af.
Den 26-åriges graffitimaleri kostede ham en sigtelse for groft hærværk.
Nærmere bestemt er han foreløbigt sigtet for at have malet på tre togsæt – og ud over en politisag risikerer der i sidste ende at vente et større erstatningskrav.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Læs også: Drama i supermarked: Kødtyv blev voldsom Østjyllands Politi efterforsker nu sagen nærmere.