Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mystisk: Handicapskilte forsvinder på stribe i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm

Østjyllands Politi har på det seneste modtaget flere anmeldelser om indbrud i biler.

Men det er hverken mobiltelefoner, solbriller eller lignende værdigenstande, der er årsagen.

Derimod er handicapskilte i høj kurs hos tyvene lige for tiden, meddeler politiet i døgnrapporten.

Onsdag eftermiddag var den gal igen.

Kl. 17.31 foretog en patrulje fra Aarhus Vest en rutinestandsning af en personbil på Janesvej i Brabrand, og bilen viste sig at gemme på flere tyvekoster.

I en lomme bag et sæde fandt betjentene hele fire handicapskilte.

Tre af skiltene var blevet meldt stjålet fra personbiler den 15.-16. juli.

Det viste sig, at handicapskiltene tilhørte fire forskellige borgere, hvoraf ingen var identiske med de to mænd på henholdsvis 18 og 22 år, som sad i bilen. 

De to mænd blev derfor sigtet for tyverierne.

Alle fire handicapskilte er nu leveret tilbage til deres retmæssige ejere.

Del artikel

Andre læser også