Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Er det dig?: Aarhusianer bliver Lotto-millionær

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: Danske Spil
Arkivfoto: Danske Spil

1.000.000 skattefrie danske kroner.

Det er, hvad to særdeles heldige danskere kan sætte ind på kontoen, efter de begge spillede med i Lotto lørdag. 

I første omgang havde ingen af dem gevinst, men i ekstratrækningen Millionærchancen var de anderledes heldige.

Det meddeler Danske Spil i en pressemeddelelse mandag.

Den ene million er vundet på en kupon, der er købt i SuperBrugsen i Ferritslev på Fyn, mens den anden million er vundet af en af Danske Spils faste PLUS-abonnenter fra Aarhus-området.

Lotto vindertal 15. juni:

  • 1, 7, 18, 24, 27, 31, 34

Lotto tillægstal 15. juni:

  • 28

Har ikke talt med vinderen

Danske Spil har endnu ikke snakket med de to vindere, men ønsker dem begge stort tillykke.

”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier.

Også selvom det sker hver evig eneste uge,” udtaler Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, i pressemeddelelsen.

Det er femte uge i træk, at der ikke findes en førstepræmievinder – og det betyder, at puljen overlever, så der næste lørdag er hele 18 millioner kroner i førstepræmiepuljen i Lotto.

Dermed kan der være udsigt til, at en heldig vinder lander den største gevinst i Lotto, siden en dansker vandt 19 millioner tilbage i marts 2022.

Om Millionærchancen: Millionærchancen gik fra 2015 til og med august 2023 under navnet Millionærgarantien, men den gør stadig det samme: Garanterer, at der hver eneste uge findes to heldige danskere, der vinder 1.000.000 kroner. De to millionærer findes ved lodtrækning blandt samtlige ugens spillede rækker – uanset om der er gevinst på rækken. Derudover så trækkes der sidste lørdag i måneden lod om 5 x 1.000.000 på alle månedens spillede rækker – så husk at gemme din kupon, også selv om der ikke skulle være gevinst i første omgang.

Kilde: Danske Spil

Del artikel

Andre læser også