Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tidlig julegave: Aarhusianer bliver Lotto-millionær

Af Jonathan Sten Drivsholm

Julen varer længe og koster – som bekendt – mange penge.

Så mon ikke den million, en midaldrende mand fra Aarhus Kommune vandt for nylig, falder på et tørt sted.

I hvert fald giver det manden og hans kone mulighed for at udleve en fælles drøm – men det bliver ikke lige nu, skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

”Man har jo altid nogle drømme, og vi kunne godt tænke os at tage på et krydstogt!

Vi har ikke rigtigt tid til at realisere planerne nu, for vi har svært ved at rykke så lang tid ud af kalenderen, så nu sætter vi pengene i banken i stedet, og så ved vi, at vi kan tage på det krydstogt, når vi går på pension.

Det er en rar følelse at have noget i horisonten,” siger den heldige mand ifølge Danske Spil.

“Gu’ fanden er det en rar følelse”

Manden og hans kone har dog allerede brugt en bid af pengene på at hjælpe parrets barn og svigerbarn, som står foran at skulle købe en ny bolig.

“De troede godt nok ikke lige på det i starten, da vi fortalte dem det, men sådan er det jo nok i de fleste tilfælde,” fortæller han.

Fakta om ‘Millionærgarantien’:
Millionærgarantien fra Danske Spil sikrer, at der hver uge er to Lotto-millionærer – uagtet resultatet af selve trækningen. De heldige vindere trækkes ud fra alle spillede rækker den pågældende uge. Der har indtil videre – siden den blev indført – været mere end 200 vindere af Millionærgarantien, og der udtrækkes fortsat to nye hver uge.

Spil med omtanke. Spil aldrig for mere, end du har råd til at tabe og husk at tage pause.

Kilde: Danske Spil 

Manden har valgt at være anonym, og hans venner skal da heller ikke at forvente at få noget at vide om den nyvundne million.

”Vi har ikke behov for at offentliggøre det. Vi er de samme mennesker om de penge nu kommer eller ej. Men gu’ fanden er det en rar følelse.

Det gør alderdommen lidt rarere, selv om der er nogle år endnu til vi når dertil,” lyder det afsluttende fra den aarhusianske mand.

Del artikel

Andre læser også