Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis underholdning til søs: Båd inviterer til pubquiz og piratsjov

Af Freja Dumont
default
default

Hop ombord på en hyggelig havnerundfart, eller oplev et særligt event med Aarhus Havnerundfart fra den 29. maj frem til 11. juni fra Hveensgade 5 (ved den gamle Molslinjeterminal), hvor både Havternen og Svanen ligger til kaj. 

Aarhus Havnerundfart tilbyder ekstra rundfarter og særligt udformede gratis events, herunder Vikinger til Søs, Pirater til Søs og Pubquiz, til at give besøgende i The Ocean Race en førsteklasses oplevelse.

”Vi er utroligt begejstrede for at udvide vores sejlture under The Ocean Race, og vi glæder os til at byde alle velkomne ombord” udtaler teamet bag Aarhus Havnerundfart. 

Udover de ekstra guidede havnerundfarter, har Aarhus Havnerundfart en række forskellige events på programmet.

Gratis underholdning til søs: Båd inviterer til pubquiz og piratsjov
default

Fribilletter til pubquiz samt vikinger og pirater til søs

Disse events byder på oplevelser med forskellige temaer, der spænder fra drabelige pirater, over pubquiz, samt en fortryllende sejlads med (næsten) ægte vikingekrigere til søs.

  • Vikinger til Søs den 1. juni kl. 16
  • Pirater til Søs den 3. juni kl. 11-14.30
  • Pubquiz den 6. juni kl. 19.00

”Vi er altid på udkig efter innovative måder at engagere vores gæster ombord og give dem en mindeværdig oplevelse”.

Havternen sejler flere guidede havnerundfarter om dagen og særlige Raceshows fra den 4-8 juni 

Sejlturene under The Ocean Race er tilgængelig for både enkeltpersoner og grupper. Der er tidlige og sene afgangs- og ankomsttider for at imødekomme forskellige præferencer og behov.

Svanen og Havternen kan også bookes til private arrangementer, som havnerundfarter til selskaber, polterabender eller til erhvervsmæssige formål som teambuilding og møder.

Alle events og havnerundfarter har begrænsede pladser, og det anbefales derfor at booke billetter på forhånd.  

For yderligere informationer, bedes du kontakte Aarhus Havnerundfart på tlf. 35 11 35 39 eller til mail. info@fjordtours.dk.

Billetter bookes her. 

Del artikel

Andre læser også