Helt ny variant: Ikonisk ishus uddeler gratis is lørdag

Kalenderen siger forår, og det betyder også startsskuddet på issæsonen.
Og en helt ny is-variant skal nu have sin debut ved Den Permanente.
“Og du kan blive en af de første til at smage,” lyder det i et Facebookopslag fra Den Permanente Iscafé.
Lørdag d. 28. er der således gratis is af den nye variant til de 100 første kunder.
Ishuset teaser om, at vi muligvis har at gøre med årets ishit.
Udover fersken-emojien fremgår der ikke andre detaljer om sæsonens kommende ishit, der er blevet til efter et samarbejde mellem Carlsberg og Premier Is.
Iscaféen melder i øvrigt at stå nyistandsat og topklar til en sæson fyldt med masser af is, kolde drikke, friskbrygget kaffe, sprøde pommes, lækre panini og meget, meget mere.