Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Helt unik mulighed: Kom til åbent hus i Aarhus Teater

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Aarhus Teater
Foto: Aarhus Teater

Har du ofte gået forbi den smukke facade og undret dig over, hvad der gemmer sig inde bagved?

Så er det nu, du skal slå til.

For lørdag har du chancen for at udforske Aarhus Teater på egen hånd, når det historiske teater inviterer indenfor til to timers åbent hus.

Dét kan du opleve:

  • Stå på scenen: Når dørene er åbnet er der fælles velkomst ved teaterdirektør Trine Holm Thomsen og direktør Allan Aagaard. Aarhus Teaters kor synger for til fællessang efter velkomsten. Resten af dagen er der mulighed for at komme op på scenen og opleve, hvordan der er at stå i Erasmus Montanus’ scenografi samt tale med nogle af de medvirkende for og bagved scenen
  • Mini-rundvisninger: Dagen igennem vil der løbende være mulighed for at komme på en lille rundtur til Malersalen og Kostumeafdelingen oppe under loftet. Turen varer ca. 20 min. og det er ikke muligt at reservere plads. Anbefales ikke til dårligt gående!
  • Skattejagt for børn: Kom med ind i Et Juleeventyrs magiske verden med Aarhus Teaters Læringsafdeling. De erfarne teaterpædagoger hjælper med at komme på en skattejagt rundt på teatret, særlig velegnet for børn.
  • Kostumeudstilling: Besøg vores midlertidige udstillingsværksted, hvor du kan komme helt tæt på gamle og nye kostumer, billeder og rekvisitter. Du kan også få stillet din historiske nysgerrighed hos teatrets historiker og arkivar, mens hun arbejder på den næste store teaterudstilling.
  • Gallamiddag: Hvor flot ser det ud, når Cafe Hack dækker op til gallamiddag i lokalet nær kongelogen? Måske du lader dig inspirere til din næste fest?
  • Spørg en skuespiller: Mød nogle af Aarhus Teaters ensemble skuespiller til en klassisk ’hatten rundt’, hvor publikum har mulighed for at stille spørgsmål til skuespillerne. Teatrets dygtige lys- og lydteknikere vil også give live demonstrationer af betydningen af lys og lyd for en teaterforestilling.
  • Arbejdende værksteder: Scenen er denne dag lavet til arbejdende værksted for sminke- og maskeafdelingen og rekvisitøren. Kom tæt på det fascinerende arbejde, når der skal produceres dele til de kommende forestillinger.
  • Udsalg fra gemmerne: Udover naturligvis råd og vejledning til vores forestillinger, finder du denne dag også spot-udsalg på teaterplakater, bøger og merchandise fra tidligere forestillinger.
  • Billigere billetter: I anledning af Åbent Hus giver vi dig på dagen 10% rabat på alle løssalgs-billetter til sæson 22/23, når du  køber dem i teatrets fysiske billetkontor. 

Læs mere her på Aarhus Teaters hjemmeside

Her kan du fx opleve, hvordan Store Scene ser ud fra scenekanten. Du kan se sminke/maske-afdelingen i aktion, komme helt tæt på de unikke kostumer og høre skrædderen fortælle om sit arbejde.

“Vi kan ikke give dig fri leg i alle 576 rum i teaterbygningen og den labyrintiske rekvisitkælder vil heller ikke være åben. Men vi lover at give dig et indblik i teatermagien og dele de gode historier fra begge sider af scenetæppet.

Det er helt op til den enkelte, hvilke eventyr han eller hun vil opleve. Aarhus Teater Læring laver skattejagt rundt i teatret for de mindste, der vil være guidede ture op under loftet og måske render du ind i en skuespiller til en uformel snak?” skriver Aarhus Teater på sin hjemmeside.

Det hele er naturligvis ganske gratis.

Men tag alligevel pengepungen med, for Aarhus Teater sælger også ud af bøger, plakater og souvenirs fra de seneste års opsætninger. 

Hvad: Åbent Hus
Hvor: Aarhus Teater
Hvornår: 24. september kl 12-14

Del artikel

Andre læser også