Hvad er 67?: Her er danskernes mest populære Google-søgninger i 2025

Det er blevet lidt af en tradition at følge med, når Google hvert år opgør, hvad der er blevet søgt mest på i løbet af året.
Det gælder alle verdens borgeres søgevaner, men selvfølgelig også danskernes.
Sidste år tog ordet “EM” pladsen som årets helt store højdespringer i Danmark – skarpt forfulgt af Martin Brygmann.
I år ser listen noget anderledes ud.
Her er det, ikke overraskende, Charlie Kirk, der stiger til tops både blandt de mest trendende Google-søgninger og blandt de mest googlede personer.
På en andenplads ligger Henrik Sass Larsen, der også er med i toppen på både de generelle Google-søgninger og blandt personer, der er blevet googlet mest i 2025.
Af ord, der har fyldt meget hos danskerne, finder du selvfølgelig “kandidattest”, “håndbold-VM”, de virale bamser “labubu” og “Dubai Chokolade”, som danskerne har været ellevilde over.
Blandt de mest googlede spørgsmål er det tydeligt at se, at mange har været forvirrede over, hvad de unge mener, når de siger “67”.
Og selv hvis du er en af dem, der har googlet spørgsmålet, er der langt fra garanti for, at du forstår meningen med det bagefter.
Se alle de mest populære søgninger nedenfor.
Det googlede vi i år
Mest trendende Google-søgninger i 2025:
- Charlie Kirk
- Henrik Sass Larsen
- Kandidattest
- Peter Lund Madsen
- Håndbold-VM
- Ozzy Osbourne
- Labubu
- August Holmgren
- Sønderthon
- Dubai chokolade
Mest googlede personer i 2025:
- Charlie Kirk
- Henrik Sass Larsen
- Peter Lund Madsen
- Ozzy Osbourne
- August Holmgren
- Gene Hackman
- Diogo Jota
- Robert Redford
- Jonatan Spang
- Jørgen Leth
Mest googlede hvad-spørgsmål i 2025:
- Hvad betyder 67?
- Hvad betyder annektering?
- Hvad skal jeg stemme?
- Hvad betyder sigma?
- Hvad er boomer humor?
- Hvad er kryolit?
- Hvad er hybridkrig?
- Hvad skal man preppe?
- Hvad er Dubai chokolade?
- Hvad betyder recession?
Kilde: Google Danmark