Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Glem alt om Trofast: Her er Danmarks mest populære hundenavne

Foto: Agria Dyreforsikring
Foto: Agria Dyreforsikring

Hunde er trofaste – det samme er deres ejere, når det nye firbenede familiemedlem skal navngives.

Derfor er der kun få nye navne at finde på hitlisten over Danmarks mest populære hundenavne i 2024.

Det er menneskenavne på to stavelser, der hitter, viser en ny opgørelse. 

Vil du lave en helgardering for at være sikker på, at der overhovedet kommer en hund, når du kalder i hundeparken, bør du kalde din hunhund for Molly og din hanhund for Eddie.

Det er nemlig de to navne, der topper hitlisten over de mest populære hundenavne i 2024. Det viser en opgørelse fra Agria Dyreforsikring.

Hotte hundenavne

Hvert år i januar dykker forsikringsselskabet ned i det forgangne års nytegnede hundeforsikringer og undersøger, hvilke hundenavne der hitter blandt de danske hundeejere. 

“Det er med hundenavne som med menneskenavne: Der går mode i dem.

Derfor er det ikke længere Lassie, Fido, Perle og Bon Bon, der topper hitlisterne, og Trofast er for længst overhalet af andre navne, der ser ud til at blive hængende lidt endnu.

I hvert fald når vi skal navngive vores nye firbenede familiemedlemmer,” forklarer Lotte Evers, hundeekspert og marketingchef i Agria Dyreforsikring.

Hun tilføjer:

“Præcis som med børnenavne er der i de senere år en række navne, der er gået hen og er blevet nutidige klassikere, og det betyder, at der kun er få nye navne at finde på Top 20-listerne over 2024’s mest populære hanhunde- og hunhunde-navne.”

Lotte Evers forklarer, at i 2024 har navne som Aya og Theo sneget sig ind på danskernes hundenavne-hitliste, ligesom ”unisex-navnet” Bailey er tilbage på Top20-listen – endda hos begge køn – efter at have været dømt ude i en periode.

Det ideelle navn

Nærstuderer vi opgørelserne, viser der sig – i øvrigt fuldstændigt ligesom sidste år – to helt klare tendenser: 

“De 40 mest populære kaldenavne til hunde i 2024 er – næsten uden undtagelse – alle menneskenavne på to stavelser, og det giver god mening,” forklarer marketingchefen:

“Hvis du f.eks. skal kalde på din hund i en nødsituation, vil du ikke stå med en mundfuld af ord.

Et hundenavn på to stavelser er derfor ideelt, når du skal fange din hunds opmærksomhed.”

Lotte Evers forklarer desuden, at hunde er bedre i stand til at opfange højfrekvente lyde, f.eks. lyde, der skiller sig ud i miljøet og er lettere at opfatte over længere afstande, hvilket kan være en fordel, når du kalder på hunden.

“Hunde er mere tilbøjelige til at reagere på lyde, der ligner dem, de ville høre i naturen, såsom skarpe og høje lyde, der indikerer opmærksomhed eller advarsel.

Derfor reagerer de godt på ”skarpe” vokaler som ”i” og ”y”, så alt i alt giver det god mening, at det er navne som Molly, Ellie og Daisy samt Eddie, Milo og Louie, der ligger højt på hundenavne-hitlisterne.

Men uanset hvilket navn du vælger til din firbenede ven, handler det altid om træning, hvis du vil have hunden til at komme, når du kalder,” understreger hundeeksperten. 

Her under får du Agrias to Top 20-lister over de mest populære han- og hunhundenavne i 2024 – og så er det op til dig, om du vil bruge listen som inspiration eller til at se, hvad du skal gå udenom, inden du bestiller hvalpens navneskilt.

De 20 mest populære navne til hunhunde i 2024 (nummeret i parentes angiver navnets placering i 2023):

1.    Molly (2)
2.    Luna (1)
3.    Bella (3)
4.    Ellie (16)
5.    Maggie (4)
6.    Alba (5)
7.    Wilma (9)
8.    Karla (7)
9.    Coco (8)
10.    Mille (6)
11.    Nala (10)
12.    Daisy (17)
13.    Lulu (Ny)
14.    Ella  (18)
15.    Frida (11)
16.    Alma (15)
17.    Aya (Ny)
18.    Sally (13)
19.    Bailey (Ny)
20.    Freja (14).

De 20 mest populære navne til hanhunde i 2024 (nummeret i parentes angiver navnets placering i 2023):

1.    Eddie (2)
2.    Milo (3)
3.    Carlo (5)
4.    Charlie (1)
5.    Balder (4)
6.    Otto (12)
7.    Hugo (11)
8.    Ludvig (7)
9.    Alfred (14)
10.    Simba (8)
11.    Buster (9)
12.    Cody (17)
13.    Max (6)
14.    Viggo (13)
15.    Theo (Ny)
16.    Anton (10)
17.    Baloo (Ny)
18.    Louie (Ny)
19.    Loui (16)
20.    Bailey (Ny).

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.