Nye navne topper: Her er de mest populære navne i Østjylland
Hvert år udgiver Danmarks Statistik en rapport, som afslører det foregående års mest populære babynavne.
Nu er tallene for 2025 endelig klar.
Top 10 i Danmark
Hvis vi først kigger på Danmark som helhed, ligger Alma og Oscar på førstepladsen som de mest populære navne til hhv. nyfødte piger og drenge.
I 2024 var det Emma og Oscar, der toppede listen – nu er Emma nede på 4. pladsen, mens Oscar bliver på toppen.
I 2025 fik 17 ud af 1.000 nyfødte piger navnet Alma og 18 ud af 1.000 nyfødte drenge fik navnet Oscar.
Fornavnene Johanne, Vilde og Viola var nye på listen over de 50 mest anvendte pigenavne til nyfødte i 2025. Også blandt de 50 mest anvendte drengenavne var der kommet nye navne ind på listen, nemlig Svend, Elmer, Birk, Sigurd og Villads.


Top 5 i Østjylland
Kigger vi med østjyske briller, ser listerne lidt anderledes ud.
Her er det Agnes, der ligger nummer 1 hos pigerne, mens Karl er det mest populære navn blandt drengene.
| Nr | Navn | Antal | Pr. 1 000 |
|---|---|---|---|
| 1 | Agnes | 102 | 21 |
| 2 | Alma | 97 | 20 |
| 3 | Frida | 96 | 20 |
| 4 | Sofia | 92 | 19 |
| 5 | Esther | 87 | 18 |
| Nr | Navn | Antal | Pr. 1 000 |
|---|---|---|---|
| 1 | Karl | 103 | 19 |
| 2 | Oscar | 102 | 19 |
| 3 | August | 94 | 18 |
| 4 | Theo | 90 | 17 |
| 5 | Alfred | 86 | 16 |
Du kan dykke dybere ned i de nye tal fra Danmarks Statistik lige her