Sankthans og livemusik på havnen: Her får du en 2-retters sæsonmenu til 250 kroner

Måske du har glemt, hvorfor vi egentlig fejrer Sankthans? Men du har helt sikkert ikke glemt følelsen af at sidde i flammernes skær med et snobrød roterende på en pind ind over bålet.
Der er ikke meget, der er hyggeligere og mere stemningsfyldt end flammer, der lyser op i mørket. Men hvis du alligevel drømmer om at skifte snobrødet ud med en lidt mere eksklusiv Sankthans menu, så har vi et godt bud på, hvor du kan tage hen.
Restaurant Havrum på Egå Marina inviterer nemlig til en aften med livemusik og en lækker 2-retters sæsonmenu lavet af friske råvarer i anledning af Sankthans den 23. juni fra kl. 17.00.
Og så koster den kun 250 kroner.

Håndpillede rejer og hvide asparges
Menuen består blandt andet af hvide asparges, som virkelig er populære lige for tiden.
Til dem får du helt friske håndpillede rejer, ramsløgsemulsion og en sprød kartoffel.
Hovedretten beståer af langtidsstegt kalv med ærter à la française, rabarberchutney og cremet blanquette-sauce på hvide asparges. Hertil serveres små kartofler vendt i brunet smør og friske urter.
Havrum serverer hjemmelavede retter altid lavet på friske sæsonråvarer, som kommer direkte fra kvalitetsbevidste leverandører.
Og sådan bliver det også denne Sankthansaften. Du er sikker på at være i gode hænder og blive forkælet lidt ekstra, da der er kræset om alle detaljerne og gjort et stykke arbejde for at finde de bedste ingredienser til de lækre retter.
Snacks og bobler for 95 kr.
Hvis I fortjener lidt ekstra kærlighed Sankthansaften, så kan I også tilkøbe snacks og bobler.
Det koster kun 95 kroner, og så gør det jo bare lige tilværelsen lidt sjovere.
Der er begrænsede pladser til Sankthans på Havrum, så I bør ikke vente for længe med at booke plads.