Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sukkersøde sager: Her får du romantiske lækkerier til Valentinsdag

DSC_0574-scaled

Skal din udkårne forkæles med lidt ekstra lækkert til Valentinsdag på søndag?

Vi har samlet en række lækre godter, du kan få i Aarhus i anledning af kærlighedsdagen.

Sukkersøde sager: Her får du romantiske lækkerier til Valentinsdag
Valentinstrøfler fra Fru P. Kaffe & The.

Sig det med trøffel

Hos Fru P. Kaffe & The forhandler de, hvad der er blevet kåret som ”Danmarks bedste romkugle”, nemlig den famøse kugle fra fynske Nørre Aaby bageri.

Og sørme om den ikke nu fås i en fin Valentinsversion, der selvfølgelig er lyserød og beklædt med hjerter.

Vi har prøvesmagt, og den kan bestemt anbefales som en sød kærlighedserklæring! Trøflen fås allerede nu og frem til Valentinsdag.

Hvor: Fru P Kaffe & The, Østergade 25.


Sukkersøde sager: Her får du romantiske lækkerier til Valentinsdag
Valentinsflødebolle fra Lagkagehuset.

Sukkersød flødebolle

Er din udkårne (eller dig selv) vild med flødeboller, skal du en tur forbi Lagkagehuset. Her har de nemlig lanceret en helt særlig flødebolle med frisk hindbærskum, hvid chokoladeovertræk og drysset med lyserød kokos.

Så er der altså ikke et øje tørt!

Flødebollen fås til og med Valentinsdag.

Hvor: Lagkagehuset, M.P. Bruunsgade 34, Langenæs Allé 14, Thorvaldsensgade 26A, Nordre Strandvej 45 C, st. (Risskov), Grenaavej 275 (Risskov) og Rosenvangs Allé 187 (Højbjerg).


Sukkersøde sager: Her får du romantiske lækkerier til Valentinsdag
Valentinsfastelavnsboller fra Mor Anna.

Kærlighedsfastelavnsbolle

Nogen hævder måske, at Valentinsdag ”er for fløde” – som om fløde skulle være noget negativt? Her på redaktionen kan vi ikke få nok!

Kan du heller ikke, har du helt sikkert også appetit på flere fastelavnsboller. Og heldigvis har Mor Anna lavet deres virkelig lækre fastelavnsboller i en Valentinsudgave med smukke hjerter.

Du kan vælge mellem hindbær og Sarah Bernhardt, og udgaven med hjerter fås kun på Valentinsdag.

Hvor: Mor Anna, Mejlgade 5.


Romantiske hindbærsnitter

Er man vild med hindbærsnitter, har Martin IB den perfekte lille Valentinskage, som ganske simpelt er hjerteformede hindbærsnitter. Helt enkelt og virkelig sødt.

Hindbærsnittehjerterne fås også kun på Valentinsdag den 14. februar.

Hvor: Martin IB, Skanderborgvej 18-24 (i Meny), Mariane Thomsens gade 1 og Risskov Brynet (i Meny).

 

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.