Restauranter, oplevelser med mere: Her får du studierabat i Aarhus
Det er alt andet end billigt at bo og leve i Aarhus som studerende.
På et sparsomt budget kan det være en udfordring at finde penge til fornøjelser ude i byen, men frygt ej! Der er håb.
Mange steder tilbyder nemlig yderst SU-venlige priser – og hos nogle kan du endda få decideret studierabat.
Vi har sammensat en liste over nogle af de steder i byen, der er oplagte at besøge – også selvom du kun har et minimalt budget at gøre godt med.
Læs med her og giv endelig tippet videre til dine medstuderende!
Café Sidewalk
Studielivet i Aarhus handler ikke kun om lange dage, bøger og lektier – det handler også om at hygge sig. Hos Sidewalk gør de det nemt – selv for et SU-budget.
Har du en morgen eller formiddag fri? Så tag vennerne med til brunch – her kan du vælge frit mellem 20 retter alle til kun 30 kr. pr. stk.
Senere på dagen kan du tanke energien op med snacks og småretter til bare 45 kr. pr. stk. – perfekt til et glas vin og lidt hygge efter skole.
Og gider du ikke lave aftensmad, så kan de også klare det for dig: 2-retters menu til kun 185 kr. med carpaccio til forret og okse, pommes og luftig bearnaise til hovedret.
Læs også: Hele september: Populær café står klar med særlige tilbud Kort sagt: Morgen, middag eller aften – der er altid en god grund til at kigge forbi Sidewalk. Pssst…. et lille ekstra sparetip, følg dem på SoMe, så er du garanteret endnu flere skarpe tilbud.
Hvor: Åboulevarden 56-58, 8000 Aarhus C

Padel Lounge
Leder du efter et sted at spille padel i Aarhus? Så er Padel Lounge det oplagte valg.
Du finder centeret på Graham Bells Vej 23B med gratis parkering lige foran døren. Nemt, hurtigt og uden bekymringer.
For de dedikerede spillere tilbyder Padel Lounge et medlemskab til kun 169 kroner om måneden, der giver fri adgang til ubegrænset spil i disse tidsrum:
- Hverdage: kl. 05:00–15:00 & kl. 22:00–24:00
- Weekender: kl. 05:00–10:00 & kl. 18:00–24:00
Padel Lounge Aarhus råder over 4 doublebaner og 1 singlebane – alle placeret i en moderne, industriel hal med hele 11 meter til loftet.
De sørger for, at rammerne altid står skarpt med daglig rengøring og pudsning af baneglassene to gange om ugen.
Hos Padel Lounge er der plads til både begyndere, øvede, studerende, virksomheder og passionerede padelspillere. Deres mission er enkel: At skabe det bedste padelcenter i Aarhus.
Hvor: Graham Bells Vej 23B, 8200 Aarhus N

Tivoli Friheden
Tivoli Friheden er en citypark, som ligger lige ved Marselisborgskoven og Tangkrogen med andre ord kun 10 minutter på cykel fra midtbyen.
I Friheden får du storslåede koncertoplevelser med nogle af landets største artister. Du får også muligheden for at nyde udsigten over byen og Friheden højt oppe fra trætoppene i den udfordrende, men sjove klatrepark.
Læs også: Madoplevelser for enhver smag: 5 gode restauranter i Friheden Du kan nyde de lækre spisesteder og barer, og så får du selvfølgelig en forlystelsespark med forlystelser og events, som ligger tæt på byen og har plads til alle.
Med et sæsonkort Studie får du alle fordelene, som ved et sæsonkort Platin, blot til en favorabel studiepris. Du får adgang til Tivoli Friheden på alle åbningsdage inklusiv Fed Fredag, Fed Lørdag, Blomsterfestivalen, Halloween og Jul i Friheden.
Som en ekstra fordel kan du med sæsonkort Studie tage en ven med gratis på Vennedage (onsdage ved åbent og udvalgte dage), ligesom du får rabat i udvalgte boder og meget, meget mere.
Læs mere om Tivoli Friheden her
Hvor: Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C

Sushi Studio
Er du på SU og har du stadig lyst til sushi?
Hos Sushi Studio får studerende altid 10% rabat på hele regningen – både når du spiser i restauranten, og når du henter takeaway.
Det betyder, at du kan nyde frisklavet sushi af høj kvalitet, uden at det vælter budgettet.
Læs også: Glem all you can eat: Frederiksbjerg-restaurant serverer sushi i særklasse Her handler det om frisk fisk, godt håndværk og en farverig stemning, hvor du kan tage vennerne med eller bare forkæle dig selv.
Drinksene er tilmed til at betale – så der er plads til både sushi og lidt ekstra uden at sprænge budgettet.
Hvor: M. P. Bruuns Gade 54, 8000 Aarhus C

Birthe Gleerup
Som studerende i Aarhus fortjener du både lækkert hår og en god oplevelse.
Hos Frisør Birthe Gleerup får du begge dele – med 15% studierabat.
De 25 dygtige frisører arbejder med omtanke og håndværk i topklasse – altid med fokus på din stil og dit udtryk.
Birthe Gleerup bruger kun rene, plantebaserede produkter uden skrap kemi, og salonerne er kompromisløse, når det gælder både bæredygtighed og faglighed.
Resultatet? Et sundt hår og en oplevelse, hvor du føler dig i centrum. Husk dit studiekort – så får du 15% rabat på alle behandlinger.
Læs mere om Birthe Gleerup her

Studiecaféen på Naturhistorisk Museum
På udkig efter god kaffe og hyggelige omgivelser? Det får du hos studiecaféen på Naturhistorisk Museum, som er åbnet i hjertet af den grønne Universitetspark.
I caféen kan du bl.a. nyde friskbrygget kaffe, kolde drikke, sprøde panini og lækre kager i et behageligt miljø, der gør stedet ideelt til både hygge med venner, fordybelse med studiegruppen eller fokuseret eksamenslæsning.
Et punkt, hvor studiescaféen på Naturhistorisk Museum adskiller sig fra f.eks. Statsbiblioteket er, at du altid kan finde en plads her. Og så er der endda lige kommet en spritny storskærm, som viser beroligende naturoptagelser i slow-motion
Læs også: Kalder alle studerende: Besøg særlig café i Uniparken Som studerende får du 20% studierabat på caféens varme drikke, og hvis tiden er knap, kan du altid få dine køb med på farten som to-go. Det kræver ikke entrébillet til museet at besøge caféen – du går bare ind.
Studiecaféen er åben tirsdag-søndag fra kl. 9:00 til 16:00 (*onsdag fra kl. 9.00 til 21.00), så der er rig mulighed for at besøge stedet – uanset om du er til morgenkaffe, en hyggelig frokostpause eller en eftermiddagssnack.
Samtidig kan du altid finde en finurlig fødselsdags- eller værtsgave i en af byens bedste museumsbutikker.
Hvor: Wilhelm Meyers Allé 10, 8000 Aarhus C
Husk, at du altid kan finde inspiration til oplevelser i byen i MigogAarhus’ kalender.



