Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Madfestival løfter sløret: Få helt unikke madoplevelser i Aarhus

Af Freja Dumont
Food Week Facebook
Food Week Facebook

Gennem otte år har Food Festival i Aarhus hvert år bragt mere end 30.000 danskere sammen til fælles madoplevelser med over 250 fødevarevirksomheder på Tangkrogen.

I år flytter det nye Food Week væk fra den store festivalplads og ud på mange forskellige og spændende lokationer inde i byen i dagene mellem 9. og 15. august.

På den måde bliver festivalen langt mere synlig i gadebilledet og kan involvere både flere steder og flere gæster i Aarhus.

I år kommer festivalen til at foregå til vands, over byens tage, i regnbuen og tilbage i tiden.

Middelhavsmad og tur på fiskekutter

Food Week til vands vil bestå af et stort maritimt festivalområde på Kystpromenaden ved Aarhus Lystbådehavn.

Danskernes appetit på både naturoplevelser og mad fra naturen vokser og vokser. Aarhus Ø giver en enestående mulighed for at dyrke begge dele – vel at mærke i hjertet af storbyen.

Under Food Week hyldes byens helt særlige forbindelse til havet, og aarhusianerne skal få øjnene op for endnu flere grunde til at opdage og opleve den nye bydel og dens natur.

Med udgangspunkt i Aarhus Lystbådehavn tilbydes der en række aktiviteter, der tager udgangspunkt i havet som leverandør af både mad og naturoplevelser. Kom f.eks. ombord på en vaskeægte fiskekutter eller konkurrer om at lave den bedste middelhavsopskrift.

Madoplevelser i verdensklasse på Rooftop

I luften bliver der kokkeshows i højden på Salling Rooftop, hvor man kan nyde udsigten ud over hele byen, imens man smager og bliver klogere på Maddanmark.

Her vil de besøgende blive forkælede med kokke, madhåndværkere, lokale producenter og formidlere, der disker op med workshops, aktiviteter og madoplevelser i verdensklasse.

Bæredygtighed og klimaneutralitet på Aros

Der vil også blive mulighed for at få unikke madoplevelser på toppen af ARoS Aarhus Art Museum, hvor den ikoniske ‘Regnbue’ vil danne rammen for et festivalområde med fokus på bæredygtighed og klimaneutralitet

Der bliver særligt fokus på det grønne i form af bæredygtighed og klimaneutralitet. Aktiviteter og smagsoplevelser formidler ny viden og produkter, der er med til at løse klodens vigtigste problemer.

Samtidig er kunstmuseet det oplagte sted at opleve ny viden fra forskningens verden.

Smag øl og brændevin i Den Gamle By

Når Food Week går tilbage i tiden foregår det i smukke, historiske gader i Den Gamle By. Her kan man  smage på mad fra før, vi havde køleskab, Nespresso-maskine og mikroovn.

Du kan opleve, dufte og smage kaffe fra en rekonstrueret kaffevogn fra 1900-tallet og se, hvordan øl brygges efter metoder fra 1800-tallet eller få historien om brændevin og de forskellige typer af brændevin som snaps, akvavit og bitter. Og der vil selvfølgelig være masser af smagsprøver.

Unikke Food Walks og fællesspisninger

Gennem særlige Food Walks har du også mulighed for at få en once-in-a-lifetime-oplevelse, når du kommer helt ind under huden på Aarhus.

Med kærligheden til byen og den gode madoplevelse som udgangspunkt kommer du på opdagelse på steder, hvor ingen almindelige aarhusianere har mulighed for at komme.

Fællesspisninger bliver ligesom Food Walks afholdt helt unikke steder, hvor man ikke igen får muligheden for at spise en middag.

Formålet er at styrke fællesskaber og sammenhold i alle dele af samfundet i skyggen af en pandemi og hjælpe glæden ved at lave mad og spise sammen på vej.

Følg med på Food Weeks Facebookside , hvor der løbende vil blive opdateret med mere info om de forskellige arrangementer.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Største historier lige nu




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien