Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus

Af Freja Dumont

Drømmer du om lune aftener ved rivieraen og eksotiske backpackerture til Asien?

Så tag med os på en lille takeaway-rundrejse i Aarhus, hvor vi besøger nogle af verdens bedste køkkener – lige fra det franske og italienske til det indiske og thailandske.

Her guider vi til nogle af vores takeaway-favoritsteder, som disker op med lækker mad fra fjerne himmelstrøg.

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus
Oli Bistro i Mejlgade

Oli Nico

Vi starter i det europæiske landkøkken på OliNico på Mejlgade, som må siges at være indbegrebet af ”Value For Money”.

Det hyggelige og autentiske sted serverer billig gourmet-takeaway og konceptet simpelt; mad skal være enkelt og smagfuldt.

Hver mandag til fredag mellem 11.30 og 14.00 serverer de Dagens Frokost til 70 kroner.

Til aften præsenterer Oli Nico også en ny 3-retters menu for 175 kr. (2 retter koster 155 kr.) baseret på årstidens bedste råvarer, der serveres som både take-away og dine-in.

Hvor: Mejlgade 35, 8000 Aarhus C

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus
Foto: Kødstadens Burgerjoint

Kødstadens Burger Joint

Du kan ikke sige takeaway uden også at sige burger. Og i Aarhus er vi heldige at have mange burgerbarer i absolut topklasse.

En af de allerbedste er uden tvivl Kødstadens Burger Joint, hvis bacon-cheeseburger blev kåret til Danmarks bedste i 2020.

I 2023 vandt de MBM – Danmarks Bedste Awards og Århus Stiftstidendes “Byens Bedste Burger”. Og senest kunne burgerbaren også kalde sig vinder af Just Eat-prisen for ‘Bedste takeaway-restaurant i Aarhus 2024.’

Det er tre unge slagtere, der driver den prisvindende burgerjointmener selv, at hemmeligheden bag deres vinder-burger ligger i den saftige bøf.

Hvor: Otte Ruds Gade 47, 8200 Aarhus N og M.P. Bruunsgade 45, 8000 Aarhus C

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus

Jenin – Taste of Palestine

Leder du efter en lækker palæstinensisk spiseoplevelse midt i Aarhus? Så behøver du ikke lede længere!

Spisestedet Jenin på Ryesgade byder nemlig på autentiske smagsoplevelser fra det varme mellemøsten.

Alt hvad de serverer – lige fra humus til falafel til pitabrød – er lavet fra bunden af ældre folk, som er opvokset i Palæstina, og som derfor kender alle de oprindelige teknikker og opskrifter fra hjemlandet.

Menuen byder både på nybagte pitaer, lækre bowls og sprøde sandwiches, og vi kan godt garantere, at du får en god spiseoplevelse hos Jenin.

Hvor: Ryesgade 35

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus

A-KIN Thai

 Vi sætter kursen mod thailandske A-KIIN Thai på Nørre Allé, som byder på friske sommerruller, tempurarejer, thai kyllingespyd satay, supper og stedets populære hjemmelavede spring rolls.

Den klassiske thailandske ret Pad Thai er en af de helt store streetfood hits verden over – og det er den naturligvis også hos A KIN Thai, som laver retten i wok, hvor tigerrejer og grøntsager svitses og blandes med risnudler.

Det er yderst fair priser hos A KIN Thai, og du kan eksempelvis få stedets 3 forårsruller eller 4 tempura rejer for 49 kr, mens hovedretterne koster koster mellem 99 og 129 kr.

Hvor: Nørregade 38, 8000 Aarhus

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus
Foto: Il Locale Facebook

Il Locale

Du tænker sikkert, at vi nu skal til pizzaens fødeland, Italien. Men faktisk rykker vi lidt længere vest på til New York.

Det aarhusianske pizzasted, Il Locale, er nemlig inspireret af de italienske immigranter, som i slutningen af 1800-tallet ankom på atlanterhavsbådene til New York City med pizza i deres hjerter og mod på livet.

Il Locales pizza er lavet på surdej og mange års passioneret erfaring. Dejene hæves koldt i op til fem døgn, hvilket giver en sprød pizza, som er let at fordøje, og som smager himmelsk. 

Du får den klassiske ’7 COTT’ med tomat, mozzarella, italiensk kogt skinke og  svampe til 95 kroner – hvilket vi synes, er en rigtig god pris taget kvaliteten i betragtning.

Hvor: Guldsmedgade 36

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus
Pita fra De Fyrretyve Røvere

De Fyrretyve Røvere

Fra pulserende New York til farverige gadekøkkener i Mellemøsten.

Brødrene Anas og Ahmed Amin står bag det efterhånden berømte pita- og pizzasted på Frederiksbjerg ’De Fyrretyve Røvere’.

De to brødre er begge uddannede kokke og blev oprindeligt oplært i fransk gastronomi.

Men begge har en stor forkærlighed for de mellemøstlige gadekøkkener og den nye nordiske madkultur – og det er vi heldige med.

For du får nemlig det bedste fra begge verdener, når du sætter tænderne i pitaen  fra ’De Fyrretyve Røvere’.

Du kan få en stor pita med eksempelvis friteret halloumi til blot 65 kroner – ja tak!

Hvor: Frederiks Allé 81

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus

Bánh Mì Bandits

Foretrækker du, at din takeaway er fyldt med asiatiske smage, så SKAL du altså prøve Bánh Mì Bandits.

Her tages dine smagssanser på et vietnamesiske madeventyr, og du er garanteret autentiske smagskombinationer.

Bánh Mì Bandits er især kendt for sine vietnamesiske sandwich, banh mi, som er smækfyldt med smag, men de byder også på lækre bowls og salater.

Stedet startede som en madbod i Aarhus Street Food og har siden udvidet med deres egen restaurant i Nørregade.

Hvor: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus C og Nørregade 34. 8000 Aarhus C

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus

Grappe Deli

Hos Grappa Deli kan du mærke stemningen fra støvlelandet, så snart du træder indenfor og får øje på deliens menukort med autentiske italienske specialiteter:

Fra antipasti og salater til pizzaer, pastaer og paninier.

Vi vil medgive, at valget er alt andet end nemt, men uanset hvilken ret du går med, er du altså sikret en autentisk italiensk madoplevelse til en skarp pris.

Hvor: Skt. Clemens Stræde 8, 8000 Århus C og Nordre Strandvej 39, 8240 Risskov

Verden rundt: Her får du god takeaway i Aarhus
Foto: The South Indian Facebook

Royal Indian

Vi afslutter vores lille takeaway-rejse i Indien hos Royal Indian, som ligger på Skt. Knuds Torv.

Alle retter på menuen er lavet, som stadets gamle bedstemor lavede dem og stedets kokke har stor erfaring og har arbejdet på 5-stjernede hoteller og restauranter i hele Indien.

De har taget landets mange specialiteter med sig fra deres rejser på tværs af landet lige fra det smagsfyldte køkken i Nordindien til det lidt stærkere køkken i Sydindien.

Kokkene varierer brugen af krydderier, så smagen bliver helt perfekt, og de bruger alt fra koriander, kassisakanel og mangopulver til stjerneanis, sennepsfrø og safran i retterne.

Det er indisk, når det er bedst, og vi er fan af stedet!

Hvor: Skt. Knuds Torv 3

Del artikel

Andre læser også