Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hokus-kokos:  Her får du populær drømmekage-is i Aarhus

IMG_5426-scaled

Du kender den godt. Den bløde kagebund. Den tunge, søde kokostopping, som altid er grunden til, at man lige tager et ekstra stykke.

Nu er drømmekagen landet i softice og kugleform hos Mammis Gelato.

Isbutikken har lanceret månedens softice, og denne gang er det med lun drømmekagesnask på deres cremede vaniljesoftice. Derudover kan du også få en kugle is med hele stykker drømmekage i.

Vi har været forbi for at smage, og ja – det er præcis lige så godt, som det lyder.

Hokus-kokos: Her får du populær drømmekage-is i Aarhus

Regnvejr kræver softice

Selvom septembervejret ikke ligefrem skriger på solbriller og strandtur, er der alligevel noget helt rigtigt over at stå med en softice, mens regnen trommer ned udenfor.

Især når den kommer med lun drømmekagesnask.

Den varme, karamelliserede kokosmasse giver den kolde, cremede vaniljesoftice det perfekte modspil.

Dertil kommer kokossnasket både i bunden af vaflen og på toppen af isen – man står altså ikke tilbage med den klassiske skuffelse, hvor alt det gode er væk efter de første tre bidder. Her er der snask hele vejen.

Hokus-kokos: Her får du populær drømmekage-is i Aarhus

Vores dom

Det her er en softice for dig, der altid har ment, at toppen er det bedste ved en drømmekage.

For det er lige præcis den del, Mammis har taget fat i. Ikke en forsigtig lille drømmekage-reference. Ikke et drys kokos, der skal forestille noget. Men rigtig drømmekagesnask, som bliver gavmildt serveret sammen med den klassiske vaniljesoftice.

Og så hjælper det selvfølgelig, at man kan få den med snask i både bund og top. Det burde næsten være en regel for alle softice-varianter fremover.

Månedens softice med drømmekagesnask fås hos Mammis i Jægergårdsgade.

Men som med alt godt hos Mammis gælder det nok om ikke at vente alt for længe. Månedens softice har det jo med pludselig at blive skiftet ud, og så står man dér i regnen og savner sin drømmekagesnask.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.