Absint og svingende priser: Vi har været forbi Smukfests vildeste barer

I går handlede det om al den greasy festivalmad. I dag skulle det handle om drikkevarerne, som jo er mindst lige så vigtige på en festival.
Vi har derfor været på jagt efter de skøreste barer på Smukfest. Og vi skal hilse at sige, at der er mange af dem.
Vi fandt frem til fire barer, som helt sikkert er et besøg værd.
Det har vi samlet i en video, som du finder lige her:
Kursen stiger
Som noget helt nyt præsenterer Smukfest i år: Kursbar.
En bar i samarbejde med Sydbank, hvor priserne på drikkevarerne er svingende.
Læs også: Årets bedste festivalmåltid?: Vi har fundet en velgrillet favorit på Smukfest Priserne ændrer sig nemlig hele tiden alt afhængig af efterspørgslen.
Det vil sige, at du kan være heldig at få en kande øl til en uhyre billig pris, men du kan altså også være uheldig, at din yndlings drink er i høj kurs, når du svinger forbi.
Absint-bar
Den Grønne Fe er også ny på Smukfest. Og den er altså også noget ganske særligt.
Det er nemlig en absintbar – og altså det eneste sted på festivalen, hvor du overhovedet kan få absint.
Vi ankom klokken 13:30 og fik at vide, at vi nok hellere måtte gå en bue udenom deres shots, da de slår (rigtig) hårdt. I stedet blev vi anbefalet to drinks med hhv. navnet Death at Noon og Green Beast.
Faretruende navne – og man kunne da så småt mærke, at den der absint lige så stille begyndte at sparke ind.
Den ene var med timian og citron, mens den anden var med agurk og lime.
Begge drinks var friske og med en god lakrids-agtig smag, som absinten tilføjer.
Læs også: Surprise: Tobias Rahim crasher campen på Smukfest Baren ligger i Smukfests nye cirkus-område.
Omvendt Tequila
Hvis du har været forbi Colorbar, ved du godt, at der plejer at være gang i den, når timerne bliver sene.
Som navnet så fint siger det, finder du her den mest farverige bar på pladsen med fest til langt ud på natten og farverige drinks i lange baner.
Vi tog chancen og spurgte efter deres signaturdrink Omvendt Tequila.
Her fik vi en god sjat tequila, sodavand og et slag i hovedet med en oppustelig kølle.
Også den var til at blive rundt på gulvet af.
Svingom ved flygelet
Er du til en lidt mere loose stemning end hardcore absint-drinks og slag i hovedet, kan du tage et smut forbi PianoBar.
Den ligger for foden af den brede boulevard, og her står et stort flygel med en pianist, som slår sig løs på tangenterne. Måske du allerede kan høre tonerne, når du nærmer dig.
Læs også: Kaos foran scenen: Security måtte gribe ind til Aphaca-koncert Det er det perfekte sted til en lille svingom eller blot en stund på de bløde tangenter ved bordene.
De dygtige pianister spiller publikumsfavoritter, og her behøver du ikke at tjekke nogen spilleplan, for de spiller stort set hele dagen lang.