God bagjul: Her kan du aflevere dit juletræ i Aarhus
Når julen er slut, og pynten er pillet af træet, er der ingen grund til at lade træet stå og drysse i stuen.
I Aarhus kan du nemlig ret så nemt komme af med dit juletræ – også selvom du bor helt inde i midtbyen.
Fra 25. december 2024 til 14. januar 2025 kan du aflevere dit juletræ en række steder i byen.
Herfra vil træerne hver dag blive samlet ind og efterfølgende blive lavet til bæredygtig kompost.
Det oplyser Kredsløb, der har lavet følgende kort over steder i Aarhus, hvor du kan aflevere juletræet:
Det eneste, du skal huske, er at fjerne al pynt fra juletræet, inden du aflevere det.
Din julepynt kan nemlig ikke laves til kompost.
Bor du udenfor midtbyen, kan du aflevere dit udtjente juletræ på en af byens seks genbrugsstationer.
Vær dog opmærksom på, at disse er lukket 24., 25., 26. og 31. december samt 1. januar.
Find din nærmeste genbrugsstation her