HUTLIHUT: Her kan du få EM-lækkerier i Aarhus
EM er i fuld gang, og her i Aarhus fejler fodboldfeberen bestemt ikke noget.
I aften gælder det braget mod Serbien, hvor de danske drenge skal forsøge at sikre sig avancement til ottendedelsfinalerne.
I Aarhus er der masser af muligheder for at se EM i selskab med andre forventningsfulde fans. Tjek vores guide her:
Læs også: Stor guide: Her kan du se EM på storskærm i Aarhus Men det er ikke kun de danske fans, der for alvor er kommet i slutrundestemning.
Flere af byens bagere og isbutikker har nemlig benyttet lejligheden til at skabe særlige kreationer.
En række EM-lækkerier er kommet på hylderne, og de kan efter sigende ikke kun tilfredsstille aarhusianernes søde tænder – men også bringe held og dermed hjælpe Danmark med at gå hele vejen i Tyskland.
Få overblikket her:

MIBbageri
Alle byens MIBbagerier er ramt fodboldfeber i disse dage, hvor der er pyntet op med røde og hvide farver. Men ikke nok med det.
I anledning af EM har bagerierne også særlige lækkerier i montrene.
Læs også: Den ultimative guide: Her finder du Aarhus’ bedste jordbærtærter Kig forbi og køb flødeboller prydet med dannebrog eller snup en kage med påskriften “KOM SÅ DK” til aftenens kamp.
Find dit nærmeste MIBbageri her

Popsicle Aarhus
Det er ikke kun byens bagerier, der tager del i EM-fejringen.
Hos den kreative isbutik Popsicle har de i anledning af slutrunden skabt en helt særlig ispind som en hyldest til de danske drenge.
Dannebrogs-isen, der indeholder både vaniljeis og hindbærsorbet, fås til 35 kroner.
Du finder Popsicle ved indgangen til Aarhus Street Food på Ny Banegårdsgade 46.

KonditorBager Tilst
Er du udkig efter en EM-kreation, der kan mætte hele den kagesultne familie, så er KonditorBager Tilst et godt bud.
Bageren har i anledning af slutrunden skabt en kage i roligan-farver til de danske fans.
KonditorBageren beskriver selv kagen som “en lys vaniljekage med lækre chokoladestykker og et frækt lag med karamel”.
På toppen er EM-kagen, der fås for 75 kroner, pyntet med rød marcipan og smørcreme. Velbekomme!
Du finder KonditorBager Tilst på Langkærvej 2.

Okkels Is
På en dag, hvor termometeret runder de 21 grader i Aarhus, er det helt oplagt at dulme EM-nerverne med en iskold snack.
Læs også: Endelig: Suverænt sommervejr i sigte Og så er det jo heldigt, at Okkels er klar med den rød-hvide redning.
Iskæden har nemlig kreeret en EM-is med Madagascar-vanilje i skøn forening med hindbær.
Du finder Okkels på Nørregade 40 i midtbyen og Nordre Strandvej i Risskov.

Lagkagehuset
“Den er rød, den er hvid, og den passer perfekt til at dulme dine nerver til kampen i aften.”
Sådan lyder det fra Lagkagehuset, der har klædt deres jordbærtærte på til opgøret mod Serbien.
Skal du have sådan den rød-hvide klassiker med hjem til kampen, koster det 124,95 kroner for den store, mens den lille står i 29,95 kroner.
Find din nærmeste Lagkagehuset her