Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

5 superfede steder: Her kan du fejre børnefødselsdag i Aarhus

DGI-huset-1

Det kan virke en anelse uoverskueligt at skulle invitere alle ungernes legekammerater til fødselsdag hjemme i lejligheden eller huset, hvis pladsen er trang.

Og rollingerne har måske plaget længe om at få en sjov fødselsdagsfest ude i byen.

Rundt om i Aarhus og omegn er der gudskelov mange gode steder, hvor man kan holde børnefødselsdag – og lade andre stå for madlavning, underholdning og måske endda oprydningen.

MigogAarhus guider til 5 superfede steder, hvor I kan holde børnefødselsdag.

DGI-huset

Leder du efter en sjov og nem måde at fejre dit barns fødselsdag på? Hver søndag tilbyder DGI-Huset Aarhus børnefødselsdagspakker til Sjov Søndag, hvor hele huset omdannes til et kæmpe legeland!

Her kan børnene boltre sig på trampoliner, hoppeborge, klatrevægge og meget mere, mens DGI-huset tager sig af alt det praktiske.

“Giv dit barn en fødselsdag fyldt med leg og sjov – uden stress!” lyder opfordringen fra DGI-huset.

Fødselsdagspakken indeholder:

  • Aktiviteter med instruktører
  • Buffet med pizza, byg-selv pastasalat, gnavegrønt, frugt og chokoladekage
  • Saftevand til børn og kaffe/te til voksne

Programmet begynder kl. 12.00 med leg og slutter kl. 15.00. Prisen er 155 kroner pr. person, og børn under 2 år deltager gratis.

Læs mere om børnefødselsdag i DGI-huset lige her

Hvor: Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C

5 superfede steder: Her kan du fejre børnefødselsdag i Aarhus
Foto: Hermans Hule

Hermans Hule

Skal det være rigtig sjovt? Så fejr børnefødselsdag i Hermans Hule, hvor I kan holde fest for de små i op til 4 timer.

Hermans Hule tilbyder et lokale i tidsrummet kl. 10-14 eller kl. 14-18 og sørger for at stille borde samt stole op til alle gæster.

I må gerne selv medbringe mad og drikke, som børnene kan spise sammen i lokalet, så de er klar til at fyre krudt af i det sjove legeland.

Vær opmærksom på, at der skal være voksne til stede for at holde styr på tropperne.

Læs mere om børnefødselsdag i Hermans Hule lige her

Hvor: Søren Nymarks Vej 6A, 8270 Højbjerg 

5 superfede steder: Her kan du fejre børnefødselsdag i Aarhus
Foto: Skejby Fodboldgolf

Skejby Fodboldgolf

Frisk luft og motion er fantastisk – og da især for en flok sukkerfyldte rollinger til børnefødselsdag. Er fødselsdagbarnet ovenikøbet kæmpe fan af ham der Kylian Mbappé, så er det helt oplagt at booke Skejby Fodboldgolf.

På banerne har I mulighed for selv at tage mad og drikke med, så pak kagen bare ned og fyld tasken op med juicekartoner.

Skejby Fodboldgolf har fine bordbænkesæt, hvor I kan stille det hele frem, så børnene kan få friske forsyninger, når de er ved at løbe tør for energi.

En billet gælder hele dagen, og I kan starte med boller og fødselsdagssang efterfulgt af en omgang fodboldgolf på én eller alle stedets tre baner.

Læs mere om børnefødselsdag hos Skejby Fodboldgolf lige her

Hvor: Topkærvej 10, 8200 Aarhus N

5 superfede steder: Her kan du fejre børnefødselsdag i Aarhus
Foto: Øst for Paradis

Øst for Paradis

Du kender det uden tvivl – det der med at placere børnene foran en skærm, når der skal ro på.

Skal holde styr på en større flok, virker tricket også, så hvorfor ikke holde fødselsdag i biografen?

I den ikoniske Aarhus-biograf Øst for Paradis er der mulighed for at fejre børnefødselsdag i paradisiske omgivelser.

Biografen danner gerne ramme om den særlige dag, hvor I helt selv vælger filmen på det store lærred – og efterfølgende kan I byde de små gæster på kagebord, eller hvad end I har i tankerne.

Læs mere om børnefødselsdag i Øst for Paradis lige her

Hvor: Paradisgade 9C, 8000 Aarhus C

5 superfede steder: Her kan du fejre børnefødselsdag i Aarhus
Foto: Eventpark Aarhus

Eventpark Aarhus

Man har jo kun fødselsdag én gang om året – og derfor skal det fejres ordentligt!

Ønsker fødselsdagsbarnet sig fart over feltet, er Eventpark Aarhus et god bud på de rette omgivelser.

Her kan børnene boltre sig i et væld af forskellige aktiviteter – som i virkelig mange.

Samtidig står Eventpark Aarhus klar til at gøre dagen nemmere for jer. Når I har bestilt arrangementet, er alt I skal gøre blot at dukke op – så sørger for festlig opdækning, at fødselaren bliver annonceret, og at han/hun kommer til at være festens midtpunkt.

Læs mere om børnefødselsdag hos Eventpark Aarhus lige her

Hvor: Holmstrupgårdvej 18, 8220 Brabrand

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.