Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dansker kåret til verdensmester i chokolade: Her kan du købe hans chokolade i Aarhus

Af Camilla Lützhøft Stahlschmidt
Mikkel Friis-Holm. PR-foto
Mikkel Friis-Holm. PR-foto

Danske Mikkel Friis-Holm må siges at have styr på, hvordan man laver chokolade.

Han er netop blevet kåret som verdensmester i chokolade ved International Chocolate Awards World Final i Firenze.

Det er mildest talt imponerende, men faktisk er det langt fra første gang, den danske chokolademager har fået den flotte titel.

Det er intet mindre end 10. gang, han vinder International Chocolate Awards, som også kaldes VM i chokolade.

Instagram skriver Friis-Holm Chokolade, som Mikkel Friis-Holms chokoladevirksomhed hedder, at det var en var en utrolig aften, da der søndag blev uddelt priser i Firenze.

Ved kåringen modtog Friis-Holm Chokolade flere guldmedaljer – blandt andet også for bedste mørke chokolade og bedste mælkechokolade.

Find chokoladen i Aarhus

Med alt den snak om god chokolade, er du måske gået hen og blevet lidt lækkersulten.

Og så er det jo skønt, at de prisvindende chokolader kan fås her i det østjyske.

Friis-Holm har ikke sin egen butik i Aarhus, men chokoladen forhandles flere steder.

Du finder blandt andet Friis-Holm Chokolade på hylderne i følgende butikker:

  • Salling: Søndergade 27, 8000 Aarhus C
  • Stillers Coffee: Klostergade 32E, 8000 Aarhus C
  • Bichel Vine: Mejlbyvej 501, 8530 Hjortshøj
  • Black:Cotton: Hæstvej 46C, 1.sal, 8380 Trige

Du kan finde flere forhandlere på Friis-Holm Chokolades hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også