Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gælder hele dagen: Her kan du oplade din elbil gratis

Af Stine Kjølby Christensen

I dag er en særlig dag – i hvert fald hvis du er elbil-ejer.

For at fejre at det i dag er 10 år siden, Tesla klippede båndet på sine første seks ladestationer, er der i dag gratis strøm til alle elbil-ejere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Tesla.

Fra kl. 9 her til formiddag og frem til midnat er det bare at svinge forbi Teslas ladestationer, sætte stikket i – og så ellers bare tage for sig af betalingsfri strøm.

Ikke ligefrem et tilbud, man får hver dag, vel?

Her kan du oplade i Aarhus

Du behøver ikke at have en Tesla for at bruge elbilproducentens supercharger-ladestationer.

Alle elbiler kan være med, og sådan har det været de sidste to år på 21 ud af Teslas 40 stationer.

I Aarhus kan du oplade din elbil bag på Bredskiftevej 20D-F, 8210 Aarhus V.

Kampagnen, hvor Tesla tilbyder gratis strøm i ladestanderne, gør sig gældende i Danmark blandt en række andre lande.

Man behøver ikke at have eller oprette et abonnement ved Tesla for at benytte sig af det.

Du finder alle Teslas stationer her

Del artikel

Andre læser også