Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kort køretur fra Aarhus: Her kan du se isbjørneungerne Nivi og Anori

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Skandinavisk Dyrepark
Foto: Skandinavisk Dyrepark

De er nuttede og nærmest ikke til at stå for – og heldigvis kan du opleve dem ikke langt fra Aarhus.

Isbjørneungerne Nivi og Anori har det seneste halve år gjort sig som filmstjerner på Skandinavisk Dyreparks Facebookside.

For dyreparken, der befinder sig nær Kolind på Djursland, faldt julen nemlig noget tidligere end vanligt, da de 2 isbjørneunger kom til verden 12. december.

Nivi og Anori er nu knap 6 måneder gamle. De boltrer sig i anlægget, hvor de så småt lærer at begå sig – for nylig gav de endda dykning et skud.

Boltrer sig i anlægget

Da isbjørneungerne blev født, vejede de omkring 600-700 gram og kunne hverken se eller høre.

De var med andre ord helt og aldeles afhængige af deres mor Nuno, men nu er de altså blevet en del kilo tungere og noget mere selvstændige og modige.

I marts havde de 2 små piger samlet så meget mod til sig, at de for første gang bevægede sig udenfor fødehulen, og siden har de ikke set sig tilbage.

Isbjørneungerne bor i et anlæg sammen med mor Nuno, hvor man rigtig kan se dem udfolde sig og vokse op.

Og der er netop blevet lavet et nyt og forbedret indkig til netop dét anlæg, som alle parkens gæster rigtig kan fortabe sig i Nivi og Anoris narrestreger.

Kort køretur fra Aarhus: Her kan du se isbjørneungerne Nivi og Anori
Foto: Skandinavisk Dyrepark

Hvis du vil opleve de legesyge isbjørneunger, er det bare om at kigge forbi Skandinavisk Dyrepark, som er åben fra kl. 10 til 17 alle dage.

Del artikel

Andre læser også