Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Bange for at ændre mening:  Her kan du stemme i Aarhus allerede i dag

valgplakater-1024x614
Arkivfoto af valgplakater i Aarhus.

Vi har ikke engang modtaget valgkortet i postkassen endnu, men allerede fra i dag kan du møde op på Dokk1 i Aarhus og brevstemme.

Er du blandt dem, der allerede ved, hvor krydset skal sættes, så har du altså chancen nu.

Fra i dag og frem til den 14. november kan du brevstemme til kommunalvalget og regionsrådsvalget.

Det eneste, du skal medbringe er legitimation i form af enten sundhedskort, pas eller kørekort – du behøver ikke engang at bestille tid.

Her kan du brevstemme:

Den 18. november 2025 skal vi til stemmeurnerne for at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.

Men er du på ferie, arbejder du sent eller har du af anden grund ikke mulighed for at tage forbi dit valgsted på valgdagen, så kan du allerede nu sætte dit kryds, hvis du vælger at brevstemme.

Du kan brevstemme på Dokk1 i den betjente åbningstid i Borgerservice. Fra den 27. oktober kan du også brevstemme på flere biblioteker i Aarhus. Det kan du helt frem til den 14. november.

Risskov Bibliotek – 27/10-14/11 2025

  • Man–tors: kl. 10–18
  • Fre: kl. 10–15
  • Lør: kl. 10–14

Højbjerg Bibliotek – 27/10-14/11 2025 

  • Man, ons, tors: kl. 10–18
  • Tirs: Lukket
  • Fre: kl. 10–15
  • Lør: kl. 10–14

Viby Bibliotek – 27/10-14/11 2025 

  • Man–tors: kl. 10–18
  • Fre: kl. 10–15
  • Lør: kl. 10–14

Åby Bibliotek – 27/10-14/11 2025 

  • Man–tors: kl. 10–18
  • Fre: kl. 10–15
  • Lør: kl. 10–14

Gellerup Bibliotek – 27/10-14/11 2025 

  • Man–tors: kl. 10–18 (ons: til kl. 17)
  • Fre: kl. 10–15
  • Lør: kl. 10–14

Du kan stemme flere gange

Du kan brevstemme til Kommunal- og Regionsrådsvalget i enhver kommune i perioden 7. oktober – 14. november 2025.

Hvis du allerede har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen. Du må dog gerne brevstemme flere gange, hvis du ombestemmer dig – så er det den sidste afgivne stemme, som gælder. 

På brevstemmestederne er der alle steder en sort kuglepen og lup. Kun på Dokk1 er der hæve-sænkebord, LED-lampe og CCTV.

Du skal huske at medbringe gyldig legitimation som fx dit pas, kørekort eller sundhedskort (det gule sygesikringsbevis).

Kilde: Aarhus Kommune

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.