DMI afslører: Her kan sommervarmen vende tilbage
Efter en flot lørdag med over 23 grader i det aarhusianske tager temperaturen et dyk, og koldere luft sendes op over landet.
Det giver en kølig start på næste uge – men heldigvis ser varmen ud til at vende tilbage senere på ugen.
Først og frem bliver vejret i dag blæsende med en jævn til hård vind, stedvis kuling fra nordvest, men der kommer til gengæld en del sol til de fleste.
Sol og sommer i udsigt
Drømmer du om lidt mere sommerlige temperaturer, så er der håb forude.
7-døgnsudsigt
Østgående lavtryk nord for Danmark giver fortsat køligt vejr og perioder med blæst og byger. Fra midten af næste uge ventes en højtryksryg at nærme sig landet vestfra med mulighed for mere stabilt og varmere vejr, lyder det fra DMI:
Mandag: I de nordligste egne nogen sol, ellers ret skyet og en overgang regn. Temp. op mellem 15 og 18 grader. Let til frisk vind fra vest og nordvest, ved kysterne op til hård vind. Om aftenen og natten mest skyet med regn der breder sig fra nordvest. Temp. ned mellem 10 og 15 grader, og let til frisk vestlig vind, ved kysterne op til hård vind.
Tirsdag: Skyet med regn. Ud på eftermiddagen klarer det op fra nordvest med vekslende skydække og mest tørt vejr. Temp. op mellem 15 og 18 grader. Vinden tiltager og bliver jævn til hård fra nordvest, ved kysterne op til kuling, med kraftige vindstød. Om natten mest tørt og til dels klart vejr. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Om natten aftager vinden lidt og bliver let til frisk nordvest, ved kysterne stedvis hård vind.
Onsdag: Mest tørt med nogen eller måske en del sol. Temp. op mellem 15 og 20 grader, og jævn til hård vind fra nordvest. Om natten fortsat mest tørt, men stedvis ret skyet. Temp. ned mellem 10 og 15 grader. Vinden aftager og bliver let til frisk fra nordvest.
Torsdag: Først på dagen stedvis skyet, ellers tørt med nogen eller en del sol, og om natten til dels klart vejr. Dagtemp. mellem 18 og 23 grader, om natten mellem 10 og 15 grader. Svag til jævn vind fra vestlige retninger, dog over de nordvestligste egne stedvis op til frisk.
Fredag: Tørt med nogen eller en del sol, om natten mest klart vejr. Dagtemp. mellem 19 og 25 grader, om natten mellem 11 og 16 grader. Svag til jævn vind fra skiftende retninger.
Weekenden: Antagelig tørt, gode solchancer og stigende temperaturer. Udsigten er relativt sikker frem til onsdag, men især timing og mængder af nedbør er lidt usikre. Udviklingen efter onsdag er usikker, især om der kommer et stabiliserende højtryk vestfra.
I hvert fald hvis man skal tro DMI’s meteorologer:
“Noget tyder på, at den vesteuropæiske varme vil finde vej til Danmark i næste uge og med den også dagtemperaturer op omkring 25 °C eller måske højere.
Med aftagende vind og gode chancer for sol, er der igen udsigt til sommervejr,” lyder det fra dem.
Umiddelbart er der dog ikke noget, der tyder på endnu en hedebølge, som den i forrige weekend der gav en ny varmerekord på 37 grader.
Ser man på udsigterne med lokale briller, ligner det i skrivende stund, at sommervarmen vender tilbage til Aarhus fra på torsdag med op til 23 grader.