Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Datoen er klar: Juletræet ved Rådhuset tændes snart

Af Redaktionen
Foto: Aarhus Kommune.
Foto: Aarhus Kommune.

Du kan godt begynde at glæde dig, for dagen, hvor det store juletræ på Rådhuspladsen tændes, nærmer sig hastigt.

Traditionen tro skydes december i gang med tændingen af det funklende juletræ.

Det sker i år søndag den 3. december, oplyser Aarhus Kommune på sin hjemmeside.

Træet ankommer i Aarhus allerede om morgenen tirsdag den 28. november.

Den 23 meter høje rødgran kommer fra Store Hjøllund Plantage vest for Silkeborg til Rådhuspladsen, hvor den altså få dage senere vil kaste et hyggeligt skær over midtbyen.

Her er programmet

Efter 3. december vil juletræets lys dagligt være tændt kl. 06.00-09.00 og igen kl. 16.00-22.00.

Programmet for juletræstændingen byder bl.a. på tale af borgmester Jacob Bundsgaard, musik, fællessang samt gløgg, saftevand og æbleskiver.

Programmet 3. december:

Kl. 15.50:

  • Julemusik fra Rådhushusets Klokkespil v/klokkenist Karin Viller Hansen

Kl. 16.00:

  • Aarhus Musikskoles Blæseensemble spiller et blandet julerepertoire
  • Nissekoret, der består af Aarhus Musikskoles Spire og Børnekor, synger et par julesange
  • Fællessang med publikum ”Juletræet med sin pynt”
  • Borgmesteren byder velkommen

Kl. 16.30:

  • Juletræet tændes
  • Fællessang med publikum: ”Dejlig er den himmel blå”
  • Aarhus Musikskoles Blæseensemble spiller

Kl. 16.50:

  • Julemusik fra Rådhusets Klokkespil v/klokkenist Karin Viller Hansen

Tidligere er både julebelysningen på Sallings facade og Strøgets stjernehimmel blevet tændt, så med juletræet foran Rådhuset bliver der kun skruet yderligere op for julestemningen i Aarhus C.

Del artikel

Andre læser også