Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Af Freja Dumont

A Hereford Beefstouw i Kannikegade, lige over for Domkirken og Aarhus Teater, tilhører de gamle restauranter i Aarhus. De er i dag meget mere end en steakrestaurant, og de holder et stabilt højt niveau uden nogen form for krukkeri. For mange er de indbegrebet af en god bøf-restaurant. Med rette. Med deres underspillede facon i en fyldt restaurant, tog de det ene stik hjem efter det andet. Her var alle type gæster. Fællesnævneren var kærligheden til mad, vi alle kender og holder af. Intet er kompliceret hos Hereford Beefstouw. Der er noget tryghed over Hereford Beefstouw.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Hvor skal krydset sættes?

Oliven, brød og vand blev straks serveret. Det kom hurtigt. Ingen overraskelser her. På bordet lå en spiseseddel. I en snor under bordet finder du kuglepennen. Så skal der sættes krydser. Hvordan skal bøffen steges, hvilket tilbehør og hvilken sauce. Sådan er konceptet. Enkelt.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Franske vinbjergsnegle og bisque

Til forret fik vi jomfruhummerbisque til 115 kroner. Cremet, rund og mild i smagen med sprødt grønt. Velsmagende jomfruhummer. En snorlige pleaser-ret som bør prøves til forret. Vi købte huset hvidvin til 55 kroner glasset.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Franske snegle i masser af hvidløgssmør. Dertil to stykker sprøde brød med hvidløg og krydderurter. Hvidløgsduften bredte sig straks ved bordet, da 6 store snegle til 95 kroner blev serveret i en støbejernspande. En klassiker man kan spise på alle tider af døgnet. Faste og møre i kødet. Spitze.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Skønt med en restaurant, som altid har snegle på menukortet. Der er ikke så meget at sige, ud over; prøv dem.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Duellen mellem Finland og Australien

Hvilket stykke kød skal man vælge? Vi prøvede to stykker op mod hinanden. Finsk krogmodnet ribeye på 250 gram til 335 kroner og australsk ribeye 300 gram til 325 kroner blev valgt til de to hovedretter. Dertil var ovnstegte kartofler med olivenolie og rosmarin, kryddersmør og hhv. bearnaisesauce og pebersauce.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Tjeneren mente, det australske kød var mere saftigt, men havde anden struktur i kødet. Det havde han så ret i. De var begge møre, men det australske var der mere smag i. Om det skyldes fedtet, ved jeg ikke.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant
Finsk krogmodnet ribeye

Prisen på den australske var bedst, og smagen var marginalt bedre. Men strukturen og konsistensen i den finske var bedst. Den var mere fast og lækker. Mørheden fejlede ikke noget.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant
Australsk ribeye 300 gram

Vi valgte også en salatbar til hovedretten. Er du ikke til kød, kan en salatbar købes som hovedret. Salatbaren bugner af smukke farver, er indbydende og har et godt udvalg.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Friskheden var tydelig. Prisen på 85 kroner er nok i den høje ende. De fleste spiser jo maksimum en skål, eller en halv, til sin hovedret. Mere rimelig var prisen på sæsonens svampe stegt i smør med hvidløg og persille. 35 kroner var prisen.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Kongevin fra pavebyen

Vinen var en flaske fra Domaine de la Charbonnière fra Châteauneuf du Pape. Årgangen var 2006. Prisen 690 kroner. En fuldmoden vin, som var på toppen.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

En Châteauneuf som klart var hver en krone værd. 12 år i kælderen. Perfekt. Bløde velour-agtige tanniner, urter og modne mørke blommer tog os med storm. En klassisk neuf på toppen. Perfekt til kød. Hvis man kunne købe vinen i dag hos vinhandleren, ville prisen nok være over 500 kroner. Køb den, så længe der er mere. Du vil helt sikkert ikke fortryde det.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Mætte før tid

Desserten havde vi planlagt. Men, de store portioner gjorde, at vi gik kolde. Mætte med stort M. Vi valgte trods alt en. Mest for at teste den. Gateau Marcel til 85 kroner. En chokoladekage som både er bagt kage og blød mousse. Den blev serveret med appelsin og hindbærsorbet, der gav den en friskhed, som klart løftede desserten. Sådan en bombe er svær ikke at holde af!

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Gennemsyret af den gode stil

Indretningen er tidsløs. Der er stil over stedet. Man sidder godt. Stolene er gode ved kroppen. De smukke kobbertanke til øllet, fra dengang det hed Bryggeriet, står der endnu. De gør noget ved oplevelsen.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Stemningen, indretningen, de flotte danske arkitekttegnede egetræsmøbler, PH lamperne og den venlige og imødekommende tjener gør, at vi med det samme føler os velkomne.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Betjeningen

Den fejlede ikke noget. Omend vi havde en del forskellige tjenere. Der var travlt, og de slappede ikke af. Hvis man har spørgsmål til vin, så er det vintjeneren, man skal have fat i. De “menige” på gulvet vidste ikke meget om vinen. Men det er fair, at de indrømmer det, og sender en som ved noget om det, han taler om. Det var, hvad der skete her. Ros for det. Det er der mange restauranter, som kan lære noget af.

Den gamle kan endnu: Aarhus’ ældste steak-restaurant

Den “gamle” kan endnu

Holder Hereford Beefstouw endnu? Det korte svar er et rungende JA. I den grad.

 

De er helt klart blevet bedre, end vi tidligere har oplevet. Fuldt hus en lørdag aften er åbenbart en selvfølge her. Flere måtte gå forgæves, men sådan er det.

 

Kødet var perfekt med stort P. Blandt det bedste i Aarhus. Ingen sjusk på grillen. Knivskarpt tilberedt. Vinpriserne var gode, og jeg følte, at vi fik meget for vores penge her. At Hereford Beefstouw hører til blandt de bedste steak-restauranter i Aarhus er faktum. Måske kom det bag på mig, at deres kød var så godt. Hereford Beefstouw er jo ikke kendt for de store armbevægelser, som så mange af de “nye” restauranter er. Det er måske grunden til, jeg havde undertippet dem. Men det gør kun, at oplevelsen blev endnu bedre end forventet.

 

De gjorde det godt, og havde et personale som i den grad ville give god service. Tak for det!

 

A Hereford Beefstouw

Kannikegade 10 – 12
8000 Aarhus C
Mail: aarhus@a-h-b.dk
Telefon: +45 86 13 53 25
Hjemmeside

Book bord her

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien