Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hinnerup: Ny kaffebar går til kamp mod butiksdød i Østjylland

Af anders@sommersangdigital.dk

Hele sommeren har de sammen med frivillige fra byen ombygget den gamle guldsmed til en flot og flyvefærdig kaffebar – og til åbningen bydes på kaffe, kage og live-musik 

 

Fire par iværksættere er gået sammen om at forvandle et tomt butikslokale i Hinnerup til byens egen kaffebar. De har alle vidt forskellige baggrunde og kompetencer, men fælles er deres passion for iværksætteri og drømmen om at drive en kaffebar.

 

Opbakning til at skabe en lokal kaffebar

Og det er ikke helt uerfarne folk, der er gået sammen om projektet. Jon Ahrensbach, der er indehaver af madbutikken Skafferiet fortæller: “Der må ikke være tomme butikslokaler i en levende og spændende by som Hinnerup. Det er afgørende for hele det lokale handelsliv, at folk får en god oplevelse, når de kommer til byen, og det er derfor helt essentielt, at vi alle samarbejder og bakker op om hinanden. Da vores nabobutik pludselig stod tom, tog jeg derfor kontakt til nogle af de lokale producenter og iværksættere, som jeg har samarbejdet med i Skafferiet, og det viste sig meget hurtigt, at opbakningen til at skabe en lokal kaffebar var kæmpestor”.

Stedet med de lokale produkter

Kaffebaren skal understøtte byens aktive miljø og være stedet med lokale produkter, høj kvalitet og oven i købet eget kafferisteri. Iværksætterne håber at Kaffebaren bliver et aktivt sted i byen og en central del af Hinnerups puls og identitet. Det er en kaffebar, som opstår af forskellige iværksætterdrømme om caféliv, lokalt fællesskab, passion for kvalitet og lyst til at dele oplevelser og hyggestunder. Drømmen er at skabe et sted i byen, som møder sine gæster i øjenhøjde, og som værner om- og praktiserer kvalitet. 

 

Atmosfæren er afslappet og hyggelig, og kvaliteten er i orden, når gæsterne får den lille ekstra oplevelse, som iværksætterne brænder for at give i Kaffebaren. Oplevelsen af kvalitet mærkes på flere måder. Duften af friskristede kaffebønner, den gode mad med masser af økologi fra lokale producenter, og gennem ølkortet, der byder på et godt udvalg af special-øl, der serveres af passionerede øl-entusiaster med en god historie på læben. 

 

HVAD OG HVOR?
Kaffebaren
Jernbanegade 1
8382 Hinnerup 
Website

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

ERHVERVSLIVET HAR OGSÅ FÅET ØJNENE OP FOR PARKPARK

Læs artikel

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien