Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Historie på havnen: Hvad skal der ske med Sydhavnen?

Af anders@sommersangdigital.dk
Foto: Aarhusbilleder
Foto: Aarhusbilleder

Der er fuld gang i planerne om at udvikle Sydhavnen til et stort, bynært område fyldt med boliger, erhverv og kreativitet. Og nu får alle mulighed for at sætte et fingeraftryk i form af input til renoveringen af Byslagteriet i Sydhavnen.

 

Det sker fredag den 6. marts, når Arkitektskolen Aarhus og Foreningen Sydhavnen inviterer til byvandring, debat og indblik i historien på det tidligere Aarhus Offentlige Slagtehus på hjørnet af Strandvejen og Jægergårdsgade.

 

Slagteri i 100 år

I over 100 år er der blevet slagtet både svin, får, heste, køer og fjerkræ på stedet. I løbet af de seneste årtier er en del af byens energiforsyning og anden industri på stedet lukket ned, og folk i kreative erhverv som arkitekter, designere, billedkunstnere, musikere og lydfolk har løbende overtaget de nedlagte, rå lokaler og skabt ny energi og nyt liv i området.

Historie på havnen: Hvad skal der ske med Sydhavnen?
Foto: Aarhusbilleder

Tilbage står dog stadig en klassiker: Den legendariske restaurant Kohalen, som blev opført i forbindelse med flytningen af byens kvægtorv fra Vesterbro Torv til pladsen ved Aarhus Offentlige Slagtehus i 1907.

 

Aarhus Kommune vedtog i 2017 en decideret udviklingsplan for kvarteret, og ambitionen er at gøre det gamle industriområde til en integreret del af byen – med respekt for stedets historie.

 

De gode fortællinger

Det er dét, du kan bidrage til ved fredagens arrangement. Her vil Ph.d.-studerende Mathilde Kirkegaard fra Arkitektskolen og formanden for Foreningen Sydhavnen, Sarah Jarsbo, fortælle om projektet, og den historiske byvandring i området forestås af Line Toft Larsen og Lea Helding Nordstrøm, begge cand.mag. fra henholdsvis Kulturhistorie og Sustainable Heritage Management.

 

Inden da har studerende fra erhvervskandidaten Kulturmiljø og Bytransformation på Arkitektskolen brugt tre dage på at afdække og kortlægge områdets historie og de gode fortællinger, som knytter sig til den.

Historie på havnen: Hvad skal der ske med Sydhavnen?
Foto: Aarhusbilleder

Resultatet udstilles på dagen og samles i et katalog, som sendes til byrådet – herunder de politikere, som lige nu sidder med en dugfrisk bydelsplan for Sydhavnskvarteret.

 

Idet et særkende ved området er netop slagteriet, serveres der “Kaffe & Kød” på dagen.

 

Præg din by: Byslagteriet i Sydhavn

Strandvejen/Jægergårdsgade

8000 Aarhus C

 

Fredag den 6. marts kl. 15-18

 

Program:

Kl. 15-18: Kaffe & Kød

Kl. 15: Introduktion til arrangementet

Kl. 15.30: Historisk byvandring, Aarhus Offentlige Slagtehus

Kl. 16.30-18.00: Tag dine egne billeder og skriv dine tanker om fremtiden

 

 

Del artikel

Andre læser også