Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Historisk: Aarhusiansk danseskole kan prale af syv verdensmestre

Sommerferien bliver ekstra god for syv dansere fra Aarhus, som er nykårede verdensmestre.

En helt særlig aften i juni blev en historisk aften for aarhusiansk dans, da gruppen Jolene fra danseskolen VMDANS dansede sig til guld ved verdensmesterskaberne i Disco Dance Groups – Adult i Warszawa, Polen.

Finalen fandt sted under IDO World Disco Dance Championships, verdens største konkurrence inden for disco dance.

Danmarks sejr blev sikret med en præstation, der udstrålede eksplosiv energi, synkronitet og præcision i verdensklasse.

Efter en nervepirrende finale kunne Jolene stolt træde op øverst på podiet foran et internationalt publikum.

Gruppen består af syv dansere, der alle har danset konkurrencedans i over 12 år.

De har gennem årene opnået flotte individuelle resultater i både solo og duo ved EM og VM – og har arbejdet utrætteligt for at nå netop dette mål: verdensmesterskabet som gruppe.

De syv verdensmestre er:

– Mille Bro

– Kamille Fisker Kæraa

– Mikkel Bach Majlund Christensen – Karoline Mathilde Zappe

– Christine Rosman

– Anne Sofie Vandsted Sloth – Liv Holm Thomassen

To af danserne optrådte tidligere i år ved Prinsesse Isabellas 18-års fødselsdag, som en særlig anerkendelse af deres talent og professionalisme.

Fire trænere med flot cv

Fem af gruppens medlemmer er tilknyttet Elitesport Aarhus (ESAA), som støtter unge talenter i at forene sport og skole.

De fire trænere bag holdet har selv en baggrund som elite-dansere og tidligere ESAA-elever:

– Ninna Illum

– Amanda Illum

– Katrine Veirup

– Celine Granzow Raabyemagle

Tidligere Vild med Dans-deltager

Jolene hører hjemme på VMDANS, en danseskole i Aarhus, stiftet af Mads Vad, kendt fra Vild med dans.

Skolen har gennem flere år opbygget et stærkt miljø for både bredde- og eliteudøvere.

Jolene er skolens topgruppe inden for disco dance.

Disco Dance er en eksplosiv, tempofyldt og teknisk krævende dansestil. IDO (International Dance Organization) arrangerer hvert år verdensmesterskaber med deltagere fra over 90 lande.

Efter sejren venter nye konkurrencer, herunder Europamesterskabet senere i 2025. Gruppen fortsætter træningen og udviklingen som elitehold – og drømmen om flere internationale titler lever i bedste velgående.

Fakta om Jolene og VMDANS

– Gruppen består af 7 dansere i alderen 16-21 år

– Alle har danset konkurrencedans i over 12 år

– De har opnået topplaceringer i solo og duo ved EM og VM – Trænes af 4 tidligere konkurrence-dansere fra Aarhus

– Tilknyttet danseskolen VMDANS, ejet af Mads Vad

– Vandt VM i Disco Dance Groups – Adult i juni 2025

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.