Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Rekordstor aftale: Aarhus-gigant kommer på landsholdstrøjerne

Af Freja Dumont
Foto: Fodboldbilleder.dk
Foto: Fodboldbilleder.dk

DBU og landets største dagligvarekoncern, Salling Group, går sammen i et nyt, historisk partnerskab med målet om at dansk fodbold skal sætte et endnu større aftryk i danskernes hverdag.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

Sammen sætter de to organisationer fokus på diversitet, fællesskab, fysisk og psykisk sundhed og uddannelse i både fodboldens verden og i dagligvaremarkedet.

Det er ambitionsniveauet i et nyt partnerskab mellem Salling Group og DBU, der løber fra 2024 til 2029. Ifølge TV2 er der tale om et trecifret millionbeløb.

Ambitiøst partnerskab

Som det første partnerskab nogensinde omfatter det alle landshold fra U16 til A-landshold, mens Salling Group også bliver en del af Fodboldskolen, Pigeraketten og en række andre projekter.

Samtidig kan medarbejdere i Salling Group se frem til unikke fodboldoplevelser i løbet af de næste år.

Hos Salling Group er administrerende direktør, Anders Hagh, meget tilfreds med det nye partnerskab. I en pressemeddelelse siger han:

”Som en af landets største arbejdspladser med butikker spredt over hele Danmark har vi en enorm berøringsflade, hvor over en million danskere hver dag lægger vejen forbi, og det giver os unikke muligheder for at påvirke og rykke på vigtige dagsordener gennem vores tilstedeværelse.

Derfor er vi i Salling Group stolte over, at vi sammen med DBU har fundet fælles fodslag om et ambitiøst partnerskab, som sætter helt nye standarder for, hvordan vi sammen med DBU kan bidrage til at gøre hver dag bedre med et særligt fokus på vores fælles indsatsområder.”

Vil styrke indsatser og tiltag i dansk fodbold

I DBU glæder administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen, sig over udsigten til et partnerskab, der både bakker op om alle landshold og vil skabe projekter, der udvikler dansk fodbold yderligere:

”Vi ønsker både at udvikle dansk fodbold med gode tilbud til vores 373.000 aktive medlemmer, de mere end 120.000 frivillige i klubberne, dommerne som er en vital del af fodboldfamilien, og også med stærkere landshold på alle niveauer.

Med Salling Group som partner kan vi i samarbejde styrke indsatser og tiltag for centrale områder som diversitet, rekruttering og arbejdet for fysisk og mental trivsel, som er vigtige for alle i dansk fodbold.

Vi glæder os til at skabe store resultater sammen med Salling Group,” siger han i pressemeddelelsen.

Salling Group vil være synlige på Kvindelandsholdets træningstøj fra de kommende EM-kvalifikationskampe i slutningen af maj og primo juni, mens de bliver synlige på Herrelandsholdets træningstøj fra januar 2026.

Derudover vil Salling Group være synlige på begge A-landsholds pressevægge, sociale medier og andre flader.

Som den første kommercielle partner nogensinde, vil Salling Group også være på træningstøjet hos alle ungdomslandshold. Det sker fra efteråret 2024.

Del artikel

Andre læser også