Sjælden perle i Latinerkvarteret: Historisk byhus sat til salg
Midt i Aarhus’ ældste kvarter Graven er et af de eftertragtede byhuse nu sat til salg.
Huset byder på 131 m² bolig i tre plan, et velindrettet baghus i to plan, en dejlig gårdhave med sydlandsk atmosfære, mulighed for egen parkeringsplads og udsigt til Domkirken.
Her får man altså et privat helle i Aarhus C – og en sjælden mulighed for at bo i en af byens ældste og mest stemningsfulde gader.
Det fremgår af Lokalt Liebhaveri.
“Byhuset med indgang fra Graven blev opført i 1843 og har gennem tiden huset forskellige forretninger – herunder en slagter og en bager.
Det tilhørende baghus med indgang via Rosenpassagen og Teatertorvet blev opført et år tidligere og fungerede oprindelig som smedje, hvilket den gamle skorsten og den murede esse stadig vidner om,” skriver mægleren.

Læs også: Svimlende millionbeløb: Historisk palævilla i Aarhus til salg Oase midt i byens puls
I 1970’erne købte arkitekten Lars Due huset. Han renoverede og opdaterede boligen med respekt for historien.
I Graven 7 finder du i dag et kulørt historisk byhus med både sjæl, stemning og en proveleansk gårdhave.

Perlen er sat til salg for 12.500.000 kroner.
Graven er en af Aarhus’ ældste gader, og her finder du altså lige nu et sjældent udbudt byhus, hvor du får din egen oase midt i byens puls.