Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Historisk køb: Aarhus får 8 nye letbanetog

Foto: Region Midtjylland
Foto: Region Midtjylland

Region Midtjylland har i partnerskab med Aarhus Kommune og Aarhus Letbane indgået aftale om at investere i otte nye letbanetog og bidrager med halvdelen af den samlede investering.

Der er tale om en historisk investering i den kollektive trafik, som skal gøre det endnu nemmere for østjyderne at vælge Letbanen.

Det skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

De nye tog bliver sat i drift fra 2029 og giver mulighed for markant flere afgange og endnu højere komfort.

Samtidig er de udstyret med batteripakker, så de kan køre op til 10 km uden kørestrøm – en fleksibel løsning, der skal understøtte infrastrukturen i hele Østjylland.

“Letbanen er en hjørnesten i den kollektive trafik i Østjylland. Med flere tog kan vi ikke blot forbedre servicen, men også styrke den regionale udvikling og gøre den kollektive trafik til et endnu mere attraktivt valg for tusindvis af østjyder.

Det er en langsigtet investering i både sammenhængskraft og bæredygtighed,” siger Anders Kühnau (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland.

Flere afgange – også i myldretiden

Investeringen betyder, at Letbanen kan øget antallet af afgange – også i myldretiden, og at der bliver plads til endnu flere passagerer fra sommeren 2029.

Aarhus Letbane kalder købet en milepæl for den kollektive trafik i Østjylland og et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig mobilitet.

“Med flere tog gør vi Letbanen til et endnu stærkere bindeled mellem by og land. Det er helt i tråd med vores vision om at levere stabil og effektiv transport til tiden til østjyderne.

Det er en stor gevinst for vores passagerer og for hele Østjylland,” udtaler Mie Krog, bestyrelsesleder ved Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Fordobler antallet af afgange

Fra sommeren 2029 fordobles antallet af afgange for passagererne på L2 fra Lystrup/Nye og Lisbjergskolen, som begge får 15 minutters drift til/fra Aarhus H i dagtimerne.

Samtidig bliver antallet af afgange mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital øget, så der kører et letbanetog i hver retning hvert 5. minut.

I den anden ende af L2 vil passagererne i Odder også opleve en fordobling af antallet af afgange – fra 30 minutters drift til 15 minutters drift i dagtimerne på hverdage.

”Erfaringerne viser, at vi kan tiltrække flere kunder med flere afgange på Letbanen. Vi er superglade for, at vi løbende udvider køreplanen hen mod 2029 og med de nye tog kan tilbyde flere afgange i myldretiden.

Dermed bliver Letbanen et endnu bedre alternativ til bilen og medvirker til at løse byens stigende trafikale udfordringer i myldretiden,” siger Midttrafiks direktør Lars Berg.

Tophastighed på 100 km/t

De nye tog leveres af Stadler og er af typen Citylink. De er 49 meter lange, har en tophastighed på 100 km/t og plads til 152 siddende og 180 stående passagerer – i alt 332 passagerer.

Det er 80 flere end de nuværende Tango-tog.

De nye længere tog rummer også fire dobbeltdøre og to flexrum og forbedrer dermed også muligheden for at medbringe cykel og barnevogn. Ved dørene ind til flexrummene vil der være udskydelige trin, hvilket forbedrer tilgængeligheden.

Udover at de nye letbanetog har plads til endnu flere passagerer, er de udstyret med en batteripakke, der gør, at togene kan køre op til 10 km uden strøm fra køreledninger – en løsning, der giver fleksibilitet og gør, at Letbanen kan køre – også når der er is på køreledningerne eller på anden måde ikke er strøm.

Om de 8 nye letbanetog

  • Togene sættes i drift fra 2029
  • Kapacitet: Op til 332 passagerer (80 flere end nuværende tog)
  • Tophastighed: 100 km/t
  • Forbedret tilgængelighed med flere indgange, flexrum og lav indstigning
  • Batteripakker gør togene i stand til at køre op til 10 km uden kørestrøm
  • Flere afgange:
    • Hver 5. minut mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital
    • 15 minutters drift fra Lisbjerg og Nye til Aarhus H

Kilde: Region Midtjylland

Aftalen om indkøb af otte nye tog – med mulighed for yderligere tolv – er ifølge Aarhus Letbane en af de største investeringer siden Letbanens anlæggelse.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.