Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Naboers kamp stoppede nedrivning: Nu er historisk villa sat til salg

Foto: Lokalt Liebhaveri
Foto: Lokalt Liebhaveri

“Forvandlingsparat villa på stor grund i Øgaderne.”

Sådan beskriver Lokalt Liebhaveri boligen, der netop er blevet sat til salg på Thunøgade.

En bevaringsværdig villa med stor sydvendt grund og udsigt over Aarhus er netop sat til salg i Øgadekvarteret. Ejendommen blev opført i 1877 og har en rig historie bag sig.

Ifølge Århus Stiftstidende ville de tidligere ejere, der købte villaen tilbage i efteråret 2023, rive den ned. Men de blev mødt af stor modstand fra både demonstrerende naboer og Lokalt Kulturmiljøråd.

Det satte en stopper for ejerens ønske om at genopføre huset i en ny og forbedret udgave. Der blev varslet et paragraf 14-forbud mod nedrivning, og rådet vurderede, at villaen har stor betydning for kvarterets kulturhistoriske fortælling.

To års renoveringsprojekt

Efter to års arbejde, inklusiv omfattende tegninger, rådgivning og en byggeansøgning, har ejerne nu valgt at sælge huset videre med et færdigt renoveringsprojekt.

Projektet – som forventes godkendt af kommunen – åbner mulighed for at skabe en bolig på hele 320 kvadratmeter fordelt på tre etager samt 60 kvadratmeter kælder.

Thunøgade 40 har tidligere huset både en korsetfabrik og kunsthåndværkerens Tove Harboes keramikværksted.

I dag fremstår huset med originale detaljer, gamle bjælker og et bindingsværk, der giver ejendommen sin karakteristiske sjæl. Haven skråner mod syd og giver plads til terrasser, orangeri og udsigt over byens tage.

Ejendommen udbydes nu til 13 mio. kr. gennem Lokalt Liebhaveri. Hvem der ender med at forvandle dette historiske hus til et moderne hjem, bliver en del af kvarterets levende fortælling.

Århus Stiftstidende skriver, at der allerede har været 8-10 fremvisninger på blot en måned.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.