Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hitmager på plakaten: Andreas Odbjerg indtager Grøn Koncert

Af Freja Dumont
Foto: Agnete Schlichtkrull.  Tobias Rahim (th.) og Andreas Odbjerg var lytternes favorit.
Foto: Agnete Schlichtkrull. Tobias Rahim (th.) og Andreas Odbjerg var lytternes favorit.

Tuborg og Muskelsvindfonden er klar med næste navn til årets Grøn line-up, der allerede tæller rapdronningen Tessa og det legendariske rockband Carpark North.

Nyeste tilføjelse til plakaten er albumaktuelle Andreas Odbjerg, der vil få sin Grøn debut på årets sommerturné.  Det skriver Grøn Koncert i en pressemeddelelse.

Den allestedsnærværende fynbo storhitter lige nu over hele landet med kæmpehits som ’I morgen er der også en dag’, ‘Føler mig selv 100’ og ’Hjem fra Fabrikken’. Grøn 2022 drager rundt til otte danske byer fra d. 21. – 31. Juli 2022.

Kæmpestort hitkatalog

De fleste musikglade danskere kan synge med på adskillige strofer fra Andreas Odbjergs hitkatalog, og til sommer kan den populære sanger opleves på Grøn for første gang.

Andreas Odbjerg udtaler:

“Det bliver for vildt at spille på Grøn! Jeg glæder mig til tusind ting, men nok særligt til at opleve hele pladsen synge med på f.eks. ‘I morgen er der også en dag’.

Det betyder alt for mig at spille et sted som Grøn, hvor der er plads til alle og plads til forskelle.

Min musik er ikke skrevet til en bestemt type mennesker – jeg går tværtimod meget op i at gøre den så folkelig og omfavnende som muligt, så på den måde er Grøn det perfekte sted for min musik at leve. G

læd jer til et ekstraordinært og rørende show, hvor alt kan ske, og hvor vi ikke er bange for at improvisere!”

En af de mest spillede danske artister

Den danske sanger og sangskriver er en af de mest spillede danske artister lige nu, og numre som ”Føler mig selv 100”, ”I morgen er der også en dag” og ”STOR MAND” har i dén grad cementeret Andreas Odbjergs stjernestatus.

Odbjerg udgav i 2018 sin første single i eget navn. Før det var han bl.a. den ene del af duoen Moses: “Andreas”, og skrev derudover sangtekster til kunstnere som Ankerstjerne, Lord Siva og Malte Ebert.

I 2021 vandt Odbjerg to priser ved Danish Music Awards som henholdsvis ’Årets Nye Danske Navn’ og ’Årets Sangskriver’, og han modtog også prisen ’P3 Lytterhittet’ for nummeret ’STOR MAND’ sammen med Tobias Rahim.

I februar modtog Andreas Odbjerg to ZULU Awards for ‘Årets Kunstner’ og ‘Årets Hit’, og i marts høstede han også to GAFFA-priser i kategorierne ’Årets Danske Hit’ og ’Årets Sangskriver’. Så sent som i weekenden modtog Odbjerg også en Steppeulv for ‘Årets Sang’.

Andreas Odbjerg har netop udgivet sit debutalbum, som bærer titlen ’Hjem fra fabrikken’.

Grøn er endelig tilbage

Det har været hårdt at undvære de grønne sommerkoncerter i to år – både for publikum og for Muskelsvindfonden og Tuborg, der har Grøn som sit store, fælles kulturelle anker.

Nu skal Grøn endelig tilbage på landevejen og til sommer fylder koncertkaravanen de grønne plæner i otte danske byer med god musik, læskende drikkevarer og det helt særlige Grøn-fællesskab.

Det hele starter på Amager d. 21. juli og herefter besøger Grøn Kolding d. 22. juli, Aarhus d. 23. juli, Aalborg d. 24. juli, Esbjerg d. 28. juli, Odense d. 29. juli, Næstved d. 30. juli og slutter med et brag i Valby d. 31. juli.

Billetter og yderligere information om Grøn 2022 kan findes på groenkoncert.dk.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien