Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hitter i København: Nu åbner kendt kæde i Aarhus

Af Jonathan Sten Drivsholm
PR-foto
PR-foto

Du kender dem måske fra deres tre restauranter i København – ellers kan du glæde dig til, at Zócalo snart åbner deres første spisested udenfor hovedstaden.

For valget er heldigvis faldet på Aarhus!

Zócalos nye restaurant slår inden længe dørene op i byens nye madmekka.

“Vi er super glade for at kunne fortælle, at vores første lokation i Aarhus bliver i Markedshallen på Aarhus Ø.

Vi glæder os HELT VILDT til at fortsætte Zócalo-rejsen i Aarhus,” skriver kæden i en mail til MigogAarhus.

Mexicansk af friske og sunde råvarer

Zócalo, der er opkaldt efter det største torv i Mexico City, laver lækker mexicansk mad fra bunden af nøje udvalgte råvarer.

Inspirationen kommer fra det hippe San Francisco-kvarter Mission District, hvor det traditionelle mexicanske køkken møder den friske californiske madkultur.

Kvarterets køkken er milevidt fra tarvelig og billig tex mex. Her strutter den mexicanske mad derimod af fyld baseret på friske og sunde råvarer.

Zócalo er med egne ord “en hyldest til den friske og originale madkultur” fra Mission District i San Fransisco.

menuen finder du alt fra burritos og bowls til quesadillas, tacos og nachos i alverdens afskygninger.

Af Zócalos hjemmeside fremgår det, at kæden åbner den nye restaurant i Aarhus til februar.

Den præcise dato ligger stadig ikke helt fast, men vi opdaterer jer, så snart der er nyt på den front.

Du kan læse mere om Zócalo lige her

Del artikel

Andre læser også