Hjælp til din akademiske opgave

Det siges, at man bliver stærkere af modstand, men nogle gange kan modstanden blive så stor, at man mister motivationen. Lige nøjagtig den følelse er der mange studerende på landets uddannelser, der sidder med, når de skal skrive en akademisk opgave – det være sig et bachelorprojekt, et kandidatspeciale eller en endnu større afhandling, fx en ph.d.-afhandling.

Men fat mod. Der er hjælp at hente, når hjernen sætter ud og skriveblokeringen sætter ind.

Professionel vejledning i akademisk skrivning

Flere og flere bureauer tilbyder akademisk sparring til studerende, der har brug for et lille skub for at komme videre i skriveprocessen. Mange oplever, at den vejledning, man får på uddannelsesstedet, er begrænset og ikke giver dem den hjælp og støtte, de har brug for.

Derfor henvender de sig til et bureau med erfaring i akademisk sparring.

Sparringen kan fokusere på forskellig ting, afhængig af den studerendes konkret behov. For nogle sander processen til, allerede inden den egentlige skrivning er gået i gang. Man har måske brug or hjælp til at gøre indledningen og problemformuleringen skarpere og mere fokuseres. Problemformuleringen er et centralt styringsredskab for opgaveskrivningen, så det er vigtigt, at den er præcis og afgrænset, så man ikke skriver en opgave uden mål og retning. Det giver sjældent et godt resultat.

Andre studerende kan have styr på problemformuleringen, men være udfordret af manglende sammenhæng og rød tråd i opgaven – fra indledningen til konklusionen. Her kan man sende dele af sin opgave eller måske hele opgaven i en kladde-version til gennemsyn hos en ekstern part med speciale i akademisk skrivning. Så får man nogle input om strukturen og sammenhængen retur, typisk meget konkrete og handleanvisende råd, så de rent faktisk er implementérbare og giver opgaven et akademisk løft.

Der tilbydes andre former for sparring og vejledning, også nogle, der tager den studerende i hånden fra det første akademiske spadestik og følger den studerende frem til det sidste punktum. Det er dog afgørende, at det helt og holdent er den studerende selv, der skaber og skriver opgaven. Den eksterne part er blot en vejleder, der bidrager med nogle input – vejlederen hverken skriver dele af eller hele opgaven.

Akademisk korrekturlæsning

En ting er akademisk sparring, end anden er akademisk korrekturlæsning. De samme bureauer, der tilbyder sparring, tilbyder som regel også korrekturlæsning af bacheloropgaven, specialet eller ph.d.-afhandlingen.

Akademisk korrekturlæsning er – som navnet afslører – korrektur af akademiske opgaver. Det er en korrekturform, der kræver andet og mere end traditionel korrektur med fokus på retskrivningsmæssige fejl. En akademisk korrekturlæser skal have indsigt i akademisk sprogbrug og akademisk skrivning, for det er vigtigt, at man forstår sproget og forstår skribentens intention, når man retter og sprogligt optimerer en opgave. Det kræver en veludviklet sprogforståelse, akademisk viden og selvfølgelig: at man mestrer retskrivning til perfektion.

Som studerende kan man typisk vælge blandt flere forskellige korrekturformer, der adskiller sig ved grundigheden af korrekturen og antallet af omformuleringer. Hvis man skriver godt og sikkert, er der ingen grund til at vælge en udvidet korrekturform. Her er den formelle korrektur tilstrækkelig. Men hvis man som studerende ved med sig selv, at man skriver et lidt kringlet og måske endda et uklart sprog, så kan man med fordel overveje en udvidet korrekturpakke, hvor man betaler lidt ekstra for at få flere omformuleringer med.

Og nej, det er ikke snyd eller forbudt. Ekstern korrekturlæsning er 100 % lovligt, og der er mange vejledere rundt omkring på de danske uddannelsesinstitutioner, der direkte opfordrer de studerende til at få professionel hjælp til korrekturlæsningen.

Og selvom det koster lidt penge, så er det næsten altid en god investering, for professionel akademisk korrektur løfter opgaven sprogligt, og det kan let skubbe karakteren et nøk opad. Sproget – og formidlingen generelt – indgår altid som et vurderingskriterie i bedømmelsen af opgaven.