Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hjælp til kræftramte: ”Kræfter til Kræft” – gratis event hos MIB på Væddeløbsbanen

Af anders@sommersangdigital.dk

Kræftramte har brug for information om tilbud, der kan hjælpe dem. Det kan være en jungle at finde rundt i alle de relevante muligheder, når man selv står midt i det. Derfor arrangerer patientforeningen Kræfter til Kræft i samarbejde med Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital for første gang et gratis event for alle kræftramte, pårørende og sundhedspersonale, hvor viden og information er samlet på et sted.

 

Arrangementet har fået titlen ”Kræfter til Kræft”, en titel der er identisk med arrangørens foreningsnavn. Det kræver nemlig kræfter at være alvorligt syg og gå i behandling, så mange kræftpatienter oplever, at de ikke har overskuddet til at opsøge mulighederne selv.

 

”Vi vil gerne give kræftramte muligheden for at blive klogere på nogle af de ting, der kan gøre det nemmere at leve med kræft. Vi oplever helt klart, at der er et behov her, som man har overset” siger Birgit Skou, arrangør og medlem af bestyrelsen i Kræfter til Kræft.

 

Eventet samler mange forskellige og relevante tilbud på et og samme sted, Der vil på dagen være deltagelse af eksperter indenfor krop, sind og sjæl, bl.a. mindfulness, kost, hudpleje, parykker og hovedbeklædning, sexologi og alternativ behandling. Flere patientforeninger deltager også i arrangementet. ”En væsentlig del af eventet er, at man som kræftramt kan mødes med andre ligestillede. Det giver god mulighed for netværk og hyggeligt samvær i uformelle rammer” siger Birgit Skou.

Hjælp til kræftramte: ”Kræfter til Kræft” - gratis event hos MIB på Væddeløbsbanen

”Kræfter til kræft” eventet afholdes onsdag den 27. februar fra klokken 14.00 – 17.00 på MIB Væddeløbsbanen i Aarhus, som stiller deres lokaler gratis til rådighed. Arrangementet er det første af sin slags i Aarhus. Tilmelding er nødvendig og foregår via foreningens hjemmeside www.ktkaarhus.dk el. pr. telefon 21 75 48 20

Hjælp til kræftramte: ”Kræfter til Kræft” - gratis event hos MIB på Væddeløbsbanen

Del artikel

Andre læser også